Selv om James Cameron optager de kommende fire “Avatar”-sequels på én gang, så udkommer de ikke et år efter hinanden, som det oprindeligt var planen. Årsagen er meget simpel: Cameron frygter “Star Wars”.
Se også: James Cameron laver alle fire “Avatar”-sequels på én gang!
Det er nu James Cameron selv, der indrømmer, at han ikke ønsker at lade sine “Avatar”-film konkurrere direkte imod de kommende “Star Wars”-film:
”Min oprindelige plan var at udgive dem et år efter hinanden, men det ændrer vi på nu. Det gør vi, fordi jeg ikke vil ramme på de samme datoer som ‘Star Wars’,” siger Cameron til The Wrap.
Derfor får “Avatar 2” premiere i 2018, hvor der ikke er planlagt en december-premiere på en “Star Wars”-film. Derimod rammer “Star Wars: Episode IX” i 2019, hvilket altså gør, at “Avatar 3” først kommer i 2020. 2022 og 2023 er afsat til de sidste to film i sagaen, men kan sikkert flyttes, hvis Disney får lyst til at smide et par ekstra “Star Wars”-film i biograferne.
Det gør de sikkert.
#1 Troels91 8 år siden
#2 Geekalot 8 år siden
#3 danish99 8 år siden
Hvorfor venter han ikke 10 år mere