instruktøren Jean-Jacques Annaud (“Enemy at the Gates”, “Syv år i Tibet” og “I rosens navn”), er igang med at indspille endnu en storfilm – denne gang om 2 tigre. Det er ikke første gang at han instruerer en film, hvor det er dyrene der har hovedrollerne. Det var nemlig også Annaud der instruerede filmen “Bjørnen”.

“Bjørnen” blev dog aldrig det store hit, hovedsageligt pga. den manglende dialog. Den “fejl” har han dog ikke tænkt sig at begå igen. Der kommer en del mere tale med i den kommende film. Af skuespillere i filmen kan nævnes, Guy Pearce, Christian Clavier og Philippine Leroy-Beaulieu.

I filmen følger man 2 tigre og deres kamp for overlevelse. Handlingen udspilles i 1920’ernes Fransk Indo-kina. De bliver som ganske små separeret, og holdt i fangenskab. Den ene brugt til optrædelser i cirkus, mens den anden bliver trænet til at dræbe. År senere bliver de genforenet – men som fjender.

Da jeg tilfældigvis var ude i nærheden af settet (Angkor Wat, Cambodia), så ville jeg lige kigge nærmere på sagerne. Men det blev ikke til det helt store. Jeg så en masse filmfolk og en enkelt tiger. Billeder måtte man ikke tage, og det var ikke muligt at komme helt ind på settet – typisk.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: