Jennifer Connelly er i forhandlinger om at skulle spille overfor Leonardo DiCaprio i Warner Bros.’ dramatiske thriller “The Blood Diamond”, som skal instrueres af Ed Zwick (“The Last Samurai”).
Filmen er et afrikansk eventyr, der foregår i Sierra Leone omkring 1999, en tid hvor nationen var midt i en skrækkelig borgerkrig. DiCaprio skal spille rollen som en smugler, som specialiserer sig i salg af “bloddiamanter”, også kendt som “konfliktdiamanter” – værdifulde ædelsten som blev brugt til at financere oprørere, kaperkaptajner og terrorister.
Da smugleren støder på en bonde, hvis unge søn er forsvundet i oprørenes hær af børnesoldater, bliver deres skæbner forbundet.
Historien er udtænkt af Charles Leavitt og C. Gaby Mitchell, og manuskriptet er udarbejdet af Leavitt, Zwick og Marshall Herskovitz. Optagelserne påbegyndes til næste år.