Hun tjener 52 millioner dollars om året, hvilket gør hende til den bedst lønnede kvinde i Hollywood. Alligevel er der langt op til nr. 1 på mændenes liste, hvor Robert Downey Jr. topper med 80 millioner dollars. Jennifer Lawrence mener, at det er, fordi hun er kvinde.
Se også: Jennifer Lawrence tjener mest blandt de kvindelige skuespillere
Men Lawrence skyder ikke nødvendigvis skylden på andre end sig selv. Eller måske nærmere den måde hun og andre kvinder opdrages på. Ifølge Indiewire fortæller Lawrence nu, at hun ikke bryder sig om at forhandle:
”Jeg tror ikke, jeg er den eneste kvinde, der har det på den måde. Er vi socialt bestemt til at agere på den måde?” spørger Lawrence og svarer selv med et eksempel fra, da Sony-lækagen blandt andet afslørede, at en kvindelig skuespiller blev kaldt ’forkælet møgunge' i forbindelse med en kontraktforhandling:
”Af en eller anden årsag så kan jeg bare ikke forestille mig det blive sagt til en mand.”
#1 bøttcher 9 år siden
Er der nogen grund til at lave så stort et nummer ud af den slags enorme gager, som efter min mening ingen (mand eller kvinde) i det hele taget kan gøre sig fortjent til.
Det er simpelthen grotesk og helt ude af proportion. Ingen personer er så meget værd
#2 steadi07 9 år siden
Jeg tror du sigter forkert, hvis du går efter de store lønninger. Det er jo ikke lønningernes størrelse, som er ret voldsom, men i stedet forskellen på lønningerne kønnene imellem.
Jeg har dog ikke fået læst hendes essay endnu, så jeg afholder mig fra yderligere kommentarer.
#3 Geekalot 9 år siden
#4 nwinther 9 år siden
Sekundært er det vel også, hvorvidt et studie bare VIL have en given skuespiller med i en film. Det handler vel også om at opbygge en vis status. Det er der flere måder at gøre på. Sean Connery SKULLE bare være med i Robin Hood, Jack Nicholson SKULLE bare være med i Batman osv.
Derudover giver det meget lidt mening at sammenligne den bedst betalte promille af verdens skuespillere. Der er næppe noget som vil gå i brechen for, at JL skal have 30 mio. mere om året, fordi der er en anden, mandlig, skuespiller, som får dét.
Er der også ligestilling blandt talkshow-værter? Hvordan med basketballspillere? Osv. osv.
Det var måske mere interessant, om der er ligestilling mellem lysteknikere, runnere og cateringarbejdere, når det kommer til Hollywood, og ikke om der er flere diamanter på JL's fælge, end på Matt Damons.
#5 Geekalot 9 år siden
#6 steadi07 9 år siden
Nedladende kommentarer hjælper vel ikke ligefrem diskussionen omkring løbgabet.
Mest iøjnefaldende, som hun også selv fremhæver, er "American Hustle". Både Jennifer Lawrence og Amy Adams blev betalt mindre end nogle af de andre mandlige stjerner, som var med i filmen. Ifølge Lawrence selv stoppede hun tidligt i forhandlingerne med at bede om mere, fordi hun ikke ønskede at fremstå krævende. Hvilket vil til dels kan forstås, hvis resultatet af at kræve mere i løn er, at man bliver omtalt som en "forkælet møgunge". Det var dog Angelina Jolie, som præcis den formulering blev brugt om.
Er der en forventning om, at de kvindelige skuespillere bare ikke er ligeså meget værd, som deres mandlige modparter? Det kan sagtens være. Men jeg har svært ved at se det blive brugt som argument, når vi snakker om en 25-årig skuespillerinde, som meget muligt er den største kvindelige stjerne i øjeblikket, hvis ikke blandt de største stjerner overhovedet lige nu.
Det kan også være, at der i Hollywood-systemet mere er en holdning til, at mandlige skuespillere bliver stjerner, fordi de vil ud med deres talent, mens kvindelige skuespillere bare skal være taknemmelige for, at Hollywood opdagede dem. Er det sådan? Ingen anelse. Men Lawrence har ret i, at en fyr aldrig ville blive omtalt som en forkælet møgunge.
Det er for nemt at afvise hendes påstande med "sådan er det bare.", men samtidig tilkendegiver jeg gerne, at "bankability" også har noget at sige. Men jeg tror bare ikke, at hele forskellen kan føres tilbage på stjernernes "bankability".
#4 - Lawrence er vel meget muligt en større stjerne end Clooney lige nu.. En forskel kan sagtens være, at selskaberne bare antager med at skulle give x-antal millioner mere for Clooney, fordi sådan er det bare.. Men at det reelt ikke giver mening, hvis vi regner alle tallene sammen.
Nå ja, sammenlagt var Lawrence forresten den mest indtjenende skuespiller i 2014 beregnet ud fra den samlede indtjening af hendes film det år.. Så, øh. Ja.
#7 Geekalot 9 år siden
Hvis der er et problem er det nok nærmere som #4 siger det kunne være.
#8 steadi07 9 år siden
Jeg synes måske, at du afviser eksistensen af et problem liiige hurtigt nok :)
#9 Geekalot 9 år siden
Prøv at forklare Amerikanerne så at deres president skal være en kvinde hvert andet år ? :)
#10 Gasivodo 9 år siden
100% ligestilling hvor?
Kan snildt leve med ligeværd - Men ligestilling er sgu' ved at være et slidt kampråb!(for begge køn)
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(