Jennifer Lawrence blev fredag under optagelserne til hendes seneste film skadet, efter hun blev ramt af brudstykkerne fra en special effects-eksplosion, rapporterer The Boston Globe.
“The Hunger Games”-stjernen blev efter sigende ramt omkring øjet og holdt sig også til ansigtet, da der blev tilkaldt lægehjælp. Produktionen er sat på pause for nu, men forventes genoptaget i løbet af den kommende uge. Skuespillerinden skulle efter sigende være okay.
“Don’t Look Up”, som er instrueret af Adam McKay (“The Big Short”, “The Other Guys”), har et stjernespækket cast, der udover Lawrence bl.a. inkluderer Leonardo DiCaprio, Timotheé Chalamet og Jonah Hill.
Læs også: “Netflix annoncerer vildt stjernecast til “Don’t Look Up”.
Det er desværre ikke en sjældenhed, at skuespillere kommer til skade under filmproduktion. En anden af filmens skuespillere, DiCaprio, skar på famøs vis sin hånd under optagelserne til Quentin Tarantinos “Django Unchained”, og Tom Cruise forsinkede produktionen af “Mission Impossible: Fallout” med 8 uger efter i et stunt at have skadet sin ankel.
Heldigvis ser det ikke ud til, at Jennifer Lawrences skade kommer til at forsinke “Don’t Look Up”, da den endnu ikke har nogen officiel udgivelsesdato.
Filmen ventes dog at få premiere på Netflix i løbet af 2021.
#1 BlackJesus 3 år siden
#2 Ronnie Barnhardt 3 år siden
#3 Wolff 3 år siden
Ej håber hun hun er ok. Synes hun stort set altid overrasker positivt
#4 KeeZ 3 år siden