Efter den syvende omgang “Saw” fra 2010 så det ud som om, at den ondsindede Jigsaw var lagt i graven for et godt stykke tid, men nu lader det til, at der arbejdes på en ottende film i serien.

Se også: Lionsgate har ikke helt glemt “Saw”.

Filmstudiet Lionsgate skulle efter sigende være i fuld gang med at lede efter en instruktør, der atter kan få liv i gyser-franchisen, efter de to foregående film ikke var helt så store succeser som ellers håbet, hvilket resulterede i, at stikket blev hevet for en stund.

Lionsgate skulle dog ikke have travlt med at få “Saw 8” ud af døren, men derimod arbejde hen mod en mere solid film for atter at kunne indtage tronen som årets uundgåelige Halloween-gyser, hvilket ellers har været “Paranormal Activity”-seriens lod de senere år.

Det forventes desuden, at filmen bliver en fortsættelse af den nuværende serie og ikke en nyfortolkning, men intet er endnu officielt på plads. Sidst, vi hørte til “Saw 8”, var tilbage i 2011, hvor der netop havde været rygter om et nyt tag på serien.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Silver666 11 år siden

Fedt kan godt lide Saw filmene
Gravatar

#12 Quantom 11 år siden

Saw er jo blot 80'ernes Fredag d. 13/Nightmare on elmstreet/Halloween.

Som skal trække unge teenagere til bio ;-)

Skriv ny kommentar: