Denne uges biograffilm byder bl.a. på Benedict Cumberbatch som Julian Assange, Joseph Gordon-Levitts instruktørdebut – og en thriller i rummet i selskab med Sandra Bullock og George Clooney.

Klik på filmtitlerne for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om filmen:

Mine helte”: Maxime driver et lille ambulancefirma, som er ved at gå bankerot, og hans problemer med forretningen går også ud over familien. Konen har indledt en hemmelig affære, og børnene taler ikke længere til ham. En skønne dag får han et opkald fra politiet, der beretter, at hans mor er blevet arresteret. Efter at have stillet kaution får han sig endnu en overraskelse. Det viser sig nemlig, at moderen har indvilget i at skjule en lille dreng, Tiemoko, for myndighederne, idet drengens mor står til at blive udvist af Frankrig. Maxime beslutter at tage en weekend væk fra familien for at løse situationen og finder i sit barndomshjem en gnist af svunden glæde og lykke.

En nuance af blå”: Den idealistiske og opfindsomme unge Colin møder og forelsker sig i den lige så unge Chloé, der synes at legemliggøre Duke Ellingtons melodi af samme navn. Men deres idylliske ægteskab får vendt vrangen ud, da Chloé bliver syg, fordi der gror en åkande i hendes lunge. For at betale for behandlingen må Colin tage det ene mere absurde job efter det andet i denne version af Paris, der ikke er helt som normalt. Samtidig synes lejligheden, de bor i, at gå i opløsning om ørerne på dem, og deres venner – heriblandt den talentfulde Nicolas og Chick, der er en stor beundrer af filosoffen Jean-Sol Partre – at gå i spåner.

The Fifth Estate”: I en tidsalder, hvor hemmelighedskræmmeri på højt plan fylder alle avisforsider side om side med eksplosive nyhedslækager og handel med tophemmelig information, ændrede WikiLeaks spillet for altid. Denne dramatiske thriller, der er baseret på virkelige hændelser, fortæller historien om en lille nystartet internetvirksomheds higen efter at afsløre bedrag og magtmisbrug, og hvordan dette medvirkede til at gøre den til det 21. århundredes mest heftigt debatterede organisation.

Don Jon”: Jon Martello er den gammeldags type – stærk og med et godt udseende. Hans venner kalder ham Don Jon, fordi han evner at score en ny kvinde hver eneste weekend, men selv den mest udsøgte affære kan ikke måle sig med den lykkefølelse, han opnår, når han ser porno på computeren. Barbara Sugarman er også den gammeldags type – klog og smuk og ikke mindst opvokset med romantiske Hollywood-film. Og så er hun fast besluttet på at finde den eneste ene. Ægte kærlighed er dog en svær størrelse at blive klog på, når Jon og Barbara kæmper med egne og medieskabte forestillinger.

Ugens biografpremiere: “Gravity”: Dr. Ryan Stone er en dygtig medicinsk ingeniør på hendes første rummission. Med i rumskibet er astronaut-veteranen Matt Kowalsky, som har kommandoen over hans sidste flyvning, inden han pensioneres. Men på en tilsyneladende rutinemæssig rumvandring rammer katastrofen. Rumfærgen bliver ødelagt, og Stone og Kowalsky befinder sig pludselig helt alene, ikke tøjret til andet end hinanden og kastes ud i mørket. Den øredøvende tavshed fortæller dem, at de har mistet enhver forbindelse til Jorden… og enhver chance for redning.

http://dk.clip-1.filmtrailer.com/12723_48433_a_4.flv?log_var=1078|4501100032-1


Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: