Universal Pictures har sat Jim Carrey til at påtage sig en hovedrolle i “Sober Buddies”, en komedie, som Carrey skal producere med Scott Stuber, Mary Parent og Michael Peyser.
Andrew Kurtzman står for filmens manuskript, der følger en hårdtfestende software-chef, der med krav fra retten bliver udstyret med en såkaldt ‘Sober Buddy’, spillet af Carrey, der skal hjælpe ham med at afholde sig fra alkohol under en vigtig forretningsrejse til Las Vegas. Den ellers perfekte plan går i melletiden grueligt galt, da den yderst ædruelige ledsager selv slår sig på flasken.
Carrey har endnu ikke valgt sit næste filmprojekt, men har udset sig hvilke to eller tre roller, han vil påtage sig over det næste års tid.
De omtalte roller er titelkarakteren i Tim Burtons “Ripley’s Believe It or Not!”, en homoseksuel fængselsfange med udbrydertrang i den sorte komede “I Love You Phillip Morris”, og en ufrivillig famileplejer i komedien “Me Time.”