The Jim Henson Company planlægger at lave en fortsættelse til deres klassiske fantasyfilm “Dark Crystal” fra 1982.
Den nye film, som har fået titlen “The Power of the Dark Crystal”, er skrevet af David Odell, der også skrev den første film, og Annette Duffy. Der er endnu ingen instruktør forbundet med projektet, som påbegynder optagelser til efteråret. Filmen vil benytte sig af en blanding af live-action animatronic-karakterer og computereffekter.
Historien foregår mange år efter den oprindelige, som blev instrueret af Frank Oz og Jim Henson. De originale helte, Jen og Kira, er nu konge og dronning og må kæmpe for at redde riget, da krystallen igen bliver delt.
Filmen er sat til at få premiere i efteråret 2007, og selskabet planlægger desuden at lave bl.a. en animeret serie og interaktive spil baseret på det kommende eventyr.
#1 lyspunkt 19 år siden
#2 Hal60 19 år siden
#3 Bohemian 19 år siden
#4 Herrguth 19 år siden
Men det er alletiders eventyrfilm, og helt klart værd at bruge ca. 2 timer på.
#5 filmz-gatnuk 19 år siden