Tilbage i 2007 planlagde Sylvester Stallone at lave et reboot af Charles Bronsons populære action-thriller “Death Wish”. Dette blev dog ikke til noget, hvorefter “Smokin’ Aces”-instruktør Joe Carnahan senere blev tilknyttet projektet.

Se også: ”The Grey”-instruktør står bag “Death Wish”-genindspilning.

Efter lang tids stilhed kan Carnahan nu melde ud, at han officielt er færdig med manuskriptet – og at han er aldeles stolt af det.

Foruden at have skrevet filmen vil Carnahan også være at finde bag kameraet. Hvem, der vil være at se foran det, er endnu uvist, selvom det tidligere har været rygtet, at Bronsons rolle i den nye film er blevet delt over til to karakterer, der er brødre.

Samtidig har Frank Grillo fra Carnahans “The Grey” og Russell Crowe begge været rygtet til at spille henholdsvis den yngre og ældre bror, hvoraf fokus vil være på Crowes karakter.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmzkim 12 år siden

Jeg tror, at Joe Carnahan kan gå hen og blive en rigtig dygtig instruktør, hvis han bliver ved med at blive en tand bedre for hver film.

Skriv ny kommentar: