Joe Carnahan (“Smokin’ Aces”) er den nye instruktør tilknyttet den kommende filmatisering af tv-serien “The A-Team” for Twentieth Century Fox, efter at John Singleton tidligere har forladt filmen. Brødrene Ridley og Tony Scott vil fungere som producere.

Tv-serien “The A-Team”, der kørte fra 1983-87 og havde George Peppard, Mr. T, Dirk Benedict og Dwight Schultz i hovedrollerne, fulgte et uofficielt hold af erfarne Vietnam-veteraner, som ikke lod sig stoppe af noget, når det kom til at fange skurkene. Efter de bliver sat i fængsel for en forbrydelse, de ikke har begået, stikker de fire specialsoldater af og lever nu i Los Angeles’ undergrund som lejesoldater.

Den nye filmudgave vil efter planen blive opdateret fra Vietnam-æraen, og de fire hovedroller vil i stedet være veteraner fra Mellemøsten.

Carnahan fortæller om sine planer for filmen: ”Du kan lave en film, der genspejler den virkelige verden uden at miste den fantastiske følelse af sjov og fart ved action i en klassisk sommerpopcornfilm.

På grund af den konkurs, filmselskabet Yari Film Group ramte ind i, har Carnahan sat projektet “Killing Pablo” om narkobaronen Pablo Escobar på standby.

”Jeg er fast besluttet på at lave filmen et eller andet sted, men det er en interessant tid i Hollywood, og du bliver nødt til at være klar over, hvornår du får muligheden for at træde ind i en forretningsmodel, der fungerer.”



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-gofferoffer 15 år siden

Don't. Just don't. Hvorfor spilcer Carnahan dog tiden? Hans Narc var jo fantastisk, og jeg ville hellere se mere af den slags end noget, der ser ud til at være i kaliber med Smokin' Aces.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#2 Kruse 15 år siden

Ja, hans Smokin' Aces var godt nok en rodet omgang, og nu skal han lave The A-Team. Jeg tvivler på at det bliver en succes.

I Pity the fool!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 NightHawk 15 år siden

Canahan's Smoking Aces var en overprætentiøs omgang bullshit i den helt store stil, med en handling mere rodet, end noget jeg tidligere har været vidne til. Hvad der var næsten endnu værre, var at se på Canahan sidde og skamrose sig selv på ekstramaterialet, som om han havde lavet et mesterværk. Kæft en klovn! :D

Utroligt at samme mand lavede Narc, da de to film er på så forskelligt niveaue at man snildt ku' gi' Canahan prædikatet hhv. talentfuld og elendig skidespræller. The A-Team kan blive både skidt og kanel...jeg tror desværre det blir det første.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#4 Lawman. 15 år siden

Det bliver great - hvis det bliver ligeså godt som Family Guy's udgave:)

http://www.clipfish.de/video/742281/

Skriv ny kommentar: