Donald Trump har valgt ikke at benåde Joe Exotic fra “Tiger King”.
Joe Exotic må indstille sig på, at Donald Trump ikke bliver hans redning fra livet bag tremmer.
Det skriver Variety.
Læs også: Donald Trump udtaler sig om Netflix-serie – vil se på “Tiger King”-sag
Hovedpersonen fra Netflix-dokumentaren “Tiger King” havde ellers bedt præsidenten om en benådning, da Joe Exotic selv mener, han er blevet uretfærdigt dømt for at have bestilt et mord på sin ærkerival, Carole Baskin.
Donald Trump har brugt sine sidste dage i præsidentembedet på at benåde en lang række personer, heriblandt flere kendisser som rapperne Lil Wayne og Kodak Black.
Joe Exotic må dog blive i fængsel, hvor han i øjeblikket afsoner en dom på 22 år bag tremmer.