Netflix-filmen “Extraction” med Chris Hemsworth kan meget vel få en fortsættelse – eller nærmere en forhistorie.

Slutningen på “Extraction” kan tolkes som et oplæg til en fortsættelse.

Nu kommenterer producent og manuskriptforfatter Joe Russo på mulighederne for mere “Extraction” på Netflix:

”Det ville spændende som bare fanden at vende tilbage og arbejde på en anden film i den serie. Vi har haft de indledende samtaler. Spørgsmålet er: Giver det hele mening? Kan vi finde den rette historie at fortælle? Er vi glade for at fortælle den? Ønsker Sam [Hargrave] at fortælle den historie? Ønsker Chris [Hemsworth] at fortælle den historie?  Der er stadig meget arbejde, der skal gøres,” siger Joe Russo til Collider.

Instruktør Sam Hargrave har da også allerede idéen klar til “Extraction 2”, der kan blive en prequel med fokus på forholdet imellem Chris Hemsworth og David Harbours to karakterer:

”Chris og Harbour har suveræn kemi, så vi tænkte, at det kunne være interessant, hvis man tog tilbage i tid, så kunne det udspille sig som en prequel til en historie som denne,” siger Hargrave.

Læs også ‘Netflix-spoiler: “Extraction”-instruktør forklarer slutningen‘.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Dalgaard 4 år siden

Kom med den!
Gravatar

#2 Pistolprinsen 4 år siden

Problemet med prequels er: Vi ved jo fra efterfølgeren, hvem af dem, der overlever :-)
Så bliver spændingsscenerne bare det mindre spændende, da vi ikke behøver frygte heltens død :-)
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#3 henrik.b.nielsen 4 år siden

Det kunne blive en prequel

Skriv ny kommentar: