John C. Reilly og Mary-Louise Parker har sluttet sig til tegneseriefilmatiseringen “Red”, der allerede har Bruce Willis, Morgan Freeman og Helen Mirren på rollelisten.
Filmen, der er baseret på Warren Ellis’ tegneserie af samme navn, handler om den tidligere CIA-agent Paul Moses (Willis), der nu lever et stille og fredfyldt liv som pensionist, indtil den dag en højteknologisk lejemorder viser sig med hensigt om at dræbe ham.
Reilly vil spille en anden tidligere CIA-agent, der er voldsomt paranoid, mens Parker forventes at spille Willis’ romantiske interesse.
Optagelserne til “Red”, der skal instrueres af Robert Schwentke, går i gang til januar.
Se også: Morgan Freeman overfor Bruce Willis i “Red”.
#1 Morpheus 15 år siden
#2 filmz-Utyske 15 år siden