En live-action-filmatisering af den populære tegneserie “Darkchylde” har været undervejs i nogen tid, dog uden at produktionen rigtigt har rykket nogen vegne – indtil nu.

Den legendariske gyser-instruktør John Carpenter er nemlig blevet valgt som ham, der skal stå for at bringe de grusomme mareridt fra “Darkchylde” til live på det hvide lærred.

Se også: Promo-trailer til tegneseriefilmatiseringen “The Goon”.

Carpenter er meget positivt indstillet over for projektet. Han roser især serien for dens hovedperson, Ariel Chylde, som han betragter som den bedste, unge kvindelige figur siden Laurie Strode fra hans egen “Halloween”-franchise.

Se en teaser-plakat til filmen her.

“Darkchylde” omhandler pigen Ariel Chylde, som der hviler en forbandelse over. Dette betyder, at Ariel transformerer sig om til de groteske mareridtsmonstre, som hun tit og ofte drømmer om.

Tegneserien startede i 1996, hvor den lige fra start af opnåede stor succes og formåede at sælge bedre end andre populære serier som Spider-Man og Superman.

Se også: Den populære tegneserie “Sandman” på vej som tv-serie.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Reborn Sith 14 år siden

Vil se frem til det lækreste monster siden Natasha Henstridge i Species...
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#2 Nukleon 14 år siden

Jeg håber stadig på en spirituel opfølger til Big Trouble in Little China, eller måske endda en efterfølger... Bare det ikke bliver lige så ringe som Escape from LA.
Gravatar

#3 Kyllingebenet 14 år siden

Lyder spændende, ser måske frem til denne her!
Gravatar

#4 Rasputinoch 14 år siden

John Carpenter mistede sit touch for over 20 år siden.
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 14 år siden

#4 Hey! In The Mouth Of Madness er da glimrende!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 Jach 14 år siden

#4 Det mener jeg nu ikke han har men han laver ikke helt de samme ting om og om igen, ligesom Wes Craven kommer han med nye ideer til at skræmme men nogle af os er hærdede gyser entusiaster så det temmelig svært at skræmme.

Men James Camorun har mistet sit touch, Avatar har ikke en god nytænkende historie som hans andre film har, det eneste den har som han er kendt for er at hente special effects oscaren.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#7 JHP 14 år siden

Ser ret nice ud (også selvom jeg ikke kender noget til tegneserien) og det gør hun også, men hun kommer ikke op til Megan Fox i Jennifer's Body.
Gravatar

#8 Krisser 14 år siden

#6
Synes nu, at der er meget langt imellem nye ideer blandt hans værker, og at han mest bare "kører den på talentet."

Og lad os nu glemme skuffelsen fra Avatar og se på det store billede. At afskrive Cameron allerede nu, på baggrund af den ene film som du nævner, virker dybt underligt. Han er jo ikke just en døgnflue.

Skriv ny kommentar: