John Cusack er nu blevet castet til at medvirke i filmatiseringen af Stephen Kings novelle “1408”, som skal instrueres af Mikael Hafstrom (“Afsporet”) hos Dimension Films.

Filmen, som er skrevet af Scott Alexander og Larry Karaszewski, der også skrev “Folket mod Larry Flynt”, følger en mand, som afskriver paranormale hændelser som fusk, men som kommer til at opleve virkelig rædsel, da han checker ind på det notoriske værelse 1408 på Dolphin Hotel.

”Filmen er faktisk meget et enmandsshow,” udtaler Hafstrom. ”Det er et ret indelukket drama. Det er en gyserfilm, hvis man ønsker at placere den i genrer, men som jeg ser det, er det meget mere en rejse ind i denne karakter.”

Optagelserne til “1408” vil gå i gang til sommer.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: