John Debney, der var med til at lave soundtracket til “Sin City” og “Passion of the Christ”, har udtalt at han regner med at vende tilbage i “Sin City 2”, og at han måske skal lave musik til endnu en tegneserie-fortsættelse.

Debney har angiveligt været i forhandlinger med 20th Century Fox om at indspille lydsporet til “X-Men 3”, men det er dog stadig ikke sikkert.

Michael Kamen lavede musikken til den første “X-Men” film, mens John Ottman overtog musikken i 2’eren efter Kamens død. Ottman har siden fulgt instruktøren Bryan Singer over på “Superman Returns” projektet, hvormed stolen som “X-Men” komponist endnu engang er ledig.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Patroklos 19 år siden

Efter Danny Elfman er skredet fra Spider-Man 3, er det så ikke mere sandsynligt, at Debney skal overtage den tjans? Så vidt jeg ved, skrev han noget af musikken til Spider-Man 2, så det virker oplagt.

Skriv ny kommentar: