Det britiske filmakademi (BAFTA) har offentliggjort, at skuespilleren John Hurt (“Alien”, “Melancholia”) i år modtager en æres-BAFTA for sit enestående bidrag til filmbranchen.
Se også: BAFTA-nomineringer offentliggjort – “Drive” nomineret til bedste film.
Hurt, som allerede har høstet tre BAFTA-priser igennem karrieren, er bl.a. kendt for sine præstationer som John Merrick i “Elefantmanden”, Max i “Midnight Express” og Winston Smith i “1984”. Udover tre BAFTA-priser har Hurt også tidligere vundet en Golden Globe og været nomineret til to Oscar-statuetter.
Om æresprisen udtaler Hurt: “Jeg ved, at film betyder meget for mig, men jeg havde ingen idé om, at jeg betød så meget for film.”
BAFTA-prisuddelingen finder sted 12. februar i London, hvor bl.a. Nicolas Winding Refns “Drive” er nomineret til bedste film.
#1 Batsy 12 år siden
#2 Lars.dk 12 år siden