Han medvirker i en kort cameo i det første af fem Harry Potter-spinoffs, som har fået titlen “Fantastiske skabninger… og hvor de findes”. Men i den næste film får Johnny Depp en direkte hovedrolle på linje med Eddie Redmayne, der spiller Newt Scamander.

Se også: J. K. Rowling: Der kommer fem “Harry Potter”-spinoffs

Det er Deadline, der skriver, at Johnny Depp får en central rolle i “Fantastic Beasts 2”, der får premiere i 2018, men i en endnu ukendt rolle.

Det virker dog ganske sikkert, at Johnny Depp ikke siger ja til at medvirke, hvis ikke der var tale om en afgørende rolle. Sandsynligvis som skurk.

For vi ved, at Gellert Grindelwald – engang Albus Dumbledores ven, men siden næsten lige så slem, som Lord Voldemort blev det 70 år senere i “Harry Potter”-filmene – ja, at han medvirker ganske kort her i den første film – spillet af en endnu ukendt skuespiller.

De fem kommende spinoffs foregår således under højdepunktet for Grindelwalds magt, hvor han forsøger at få Europas troldmænd til at udøve deres magt over for almindelige mennesker – de såkaldte muggles.

Netop skurkerollen kræver en skuespillere med en status i liga med Johnny Depp, der altså forventes at spille ingen ringere end Gellert Grindelwald.

“Fantastiske skabninger… og hvor de findes” får premiere d. 17 november.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 David Munch 8 år siden

Lad os håbe vi kan få en ordentlig rolle ud af det, og ikke bare Depp som spiller Depp igen-igen-igen.
Gravatar

#2 The_Corrector 8 år siden

Med alt respekt for Depp, men jeg håber virkelig ikke han skal spille rollen som Gellert Grindelwald. Jeg synes hans præsentation har været meget svingende de seneste år. Jeg er derfor bange for, at han ikke kan løfte det store ansvar, som ligger i rollen som Grindelwald.

Skriv ny kommentar: