Johnny Depp lader til at have fundet sig en yderst fordelagtig arbejdsgiver i Disney-koncernen. Ikke blot har han sikret sig roller i hele tre af deres kommende store filmprojekter, men han kan samtidig indløse en rekordstor løncheck for den ene af rollerne; nemlig som den tilbagevendende kaptajn Jack Sparrow i den fjerde omgang “Pirates of the Caribbean”, som han officielt indgik kontrakt på i sidste måned.

Ifølge The Daily Mail skulle den populære skuespiller have sikret sig en hyre på hele £32 mio. – næsten 310 mio. danske kroner – for igen at krybe i det velkendte piratkostume, hvilket derved er det dyreste forhåndshonorar i filmindustriens historie.

Tom Hanks var den tidligere indehaver af rekorden, da han kunne sikre sig £29 mio. for at spille hovedrollen i “Engle og dæmoner”, som rammer alverdens biograflærreder til næste år.

Rygter vil vide, at “Pirates of the Caribbean 4”, der endnu ikke bærer en officiel titel, vil følge Jack Sparrow i hans jagt på ungdommens kilde. Det forventes ikke, at Orlando Bloom eller Keira Knightley vil være at finde i det nye eventyr.

Johnny Depp medvirker desuden som den gale hattemager i Disneys nye filmudgave af “Alice i Eventyrland”, instrueret af Tim Burton, samt som Tonto i filmselskabets filmudgave af “The Lone Ranger”, der skrives af “Pirates”-manusforfatterne Ted Elliott og Terry Rossio.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#31 HonoDelLoce 16 år siden

èn ting der er helt sikkert.. Hvis jeg fik muligheden for at få en rekord-stor check for at rende rundt og gøgle i en lidt fri rolle - så sagde jeg ja tak så hurtigt, at jeg selv ville blive forskrækket :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#32 elwood 16 år siden

Han har jo også børn, så det kan jo være de godt kan li og se ham i de film.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#33 Highland Park 16 år siden

#30: Hørt! Godt skrevet - jeg er fuldstændig enig med dig.

#29: Nogle mere "Depp-agtige ting"?!
Alt hvad Depp medvirker i er vel "Depp-agtigt". Men du mener måske ikke, at rollen som Jack Sparrow bærer hans tydelige fingeraftryk?
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: