“Mr. Freeze”-film bør lade sig inspirere af afsnit af “Batman: The Animated Series”, mener DC-producer.

Han var executive producer på solosuccesen “Joker”. Nu har Michael E. Uslan en idé til en film om DC-skurken Mr. Freeze.

Igen er idéen – som med “Joker” – at man kunne fortælle forhistorien til én af Batmans ærkerivaler:

”Ét af mine favoritafsnit af ‘Batman: The Animated Series’, som jeg elsker, handlede om Mr. Freeze, der mister sin kone. Den empati, de følelser, som det skabte… Dette har intet at gøre med konkrete planer. Det er som en fan, at jeg kunne forestille mig, at man tog den udgave af Mr. Freeze og gjorde noget med hans forhistorie,” siger Uslan til Wizard World.

Der er tale om afsnittet “Heart of Ice” fra 1992, som Uslan henviser til.

Læs også ‘“Joker”-kritik: Mediernes advarsler skabte hype‘.

Arnold Schwarzenegger spillede Mr. Freeze i 1997 i “Batman & Robin”.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Gridlock 3 år siden

Mr Freeze tror jeg umiddelbart ikke kan holde en solofilm.
Ikke fordi han er kedelig, eller noget i den stil, men mere fordi der ikke er så meget du kan gøre med ham.
Han virker bedst i små dosser, noget som skaberne af Batman the Animated series forstod rigtig godt.

Men igen kan ta fejl, kan være at de kan finde en opskrift på en 2 timers film der kan gøre Mr Freeze interessant nok til at han kan agere som hovedrollen i en film.
Gravatar

#2 filmz-Den Lyserøde Panda 3 år siden

Umiddelbart kan jeg da godt se potentiale i den, desværre synes jeg bare det tyder på at de lukrerer på at efterligne Joker med andre skurke, og så går det bare meget hurtigt hen og bliver en kopi - ligesom Hollywood har for vane.
Gravatar

#3 Johnny42 3 år siden

Han var også med i Gotham, men der blev han reduceret til en andenrangshåndlanger, så det var lidt skuffende. Men fokus var lagt på andre skurke, der til gengæld brillerede. Men jeg ville gerne haft noget mere med ham, som kunne gøre ham interessant.
Gravatar

#4 Einherje 3 år siden

Generelt bliver der fortalt for få historier om villains. I Bond-film er det så godt som altid antagonisten der er det mest interessante indslag.

Skriv ny kommentar: