Joaquin Phoenix’ udgave af Jokeren bliver langt fra Jared Letos, afslører “Joker”-skuespiller.
Jared Leto gav publikum en ny, anderledes udgave af Jokeren i “Suicide Squad”. Dén udgave af forbrydergeniet var dekoreret med tatoveringer – også i ansigtet – samt grillz på tænderne.
Men sådan bliver Joaquin Phoenix’ udgave af Jokeren ikke. Det afslører “Joker”-skuespiller Zazie Beetz (“Deadpool 2”), da hun til ACE Comic Con blev spurgt, om den nye Joker har tatoveringer i ansigtet:
”Nej. Og jeg har endnu heller ikke set nogle grillz,” siger Beetz til ComicBook.
Dermed er det igen understreget, at der bliver tale om to forskellige udgaver af Jokeren i henholdsvis “Joker” samt Jared Letos kommende solofilm om Jokeren.
I mellemtiden er der rejst tvivl om Jared Letos medvirken i “Suicide Squad 2” på grund af uvenskab med James Gunn – læs om det her.
“Joker” får premiere d. 4. oktober i 2019.