DC-filmen “The Joker” skal handle om Jokerens unge år som komiker og forbryder-geni.
Leonardo DiCaprio eller Joaquin Phoenix? Det er spørgsmålet. Nu får vi svar. Dog ikke på hvem, der skal spille hovedrollen i “The Joker”, men svar på, hvad den handler om.
Det er The Wrap, der afslører, at “The Joker” tager sin begyndelse i 1980’erne, hvor vi følger Jokeren, før han blev til Jokeren.
Her er han komiker, men en dårlig en af slagsen. Derfor skifter han karriere til forbryder, som han har større talent for, hvilket er en storyline, der tidligere er blevet udforsket i Alan Moores tegneserie “The Killing Joke” fra 1988.
“The Joker” bliver også inspireret af Martin Scorseses “The King of Comedy”, der tilbage i 1982 også omhandlede en komiker uden succes – dengang med Robert De Niro i hovedrollen.
Martin Scorsese er da også tilknyttet som producent på den kommende prequel-film om Jokeren fra DC Films, imens “The Hangover”-instruktør Todd Phillips skriver og instruerer.
“The Joker” bliver ikke tilknyttet det øvrige DCEU, der tæller film som “Batman v Superman”, “Wonder Woman” og “Justice League”.
#1 gladiator 6 år siden
#2 Mads47 6 år siden
Tror faktisk dette er vejen frem for DC..at skille sig ud og lave film der kan stå på egen ben. Præcis ligesom Logan fra FOX. En film der ikke behøver at hænge sammen de næste 20 kommende film. Det kommer til at give DC et større frirum til DC og instruktøren.
#3 Mejse 6 år siden