Den Golden Globe-nominerede skuespiller Jon Hamm fra serien “Mad Men” og filmen “We Were Soldiers” er blevet tilføjet rollelisten til 20th Century Fox’ nye scifi-film “The Day the Earth Stood Still”, hvori man allerede finder Keanu Reeves og Jennifer Connelly.

Hamm har fået rollen som Dr. Granier, en NASA-medarbejder, som rekrutterer Helen (Connelly) til videnskabsholdet, der skal samles, da et rumvæsen ankommer til Jorden og truer med at udslette hele planeten, hvis menneskeheden ikke lever i fredelig sameksistens. Reeves spiller rumvæsnet Klaatu, som eskorteres af en avanceret og farlig robot.

Scott Derrickson (“Besat – The Exorcism of Emily Rose”) står for instruktionen på filmen, der opdaterer Robert Wises klassiker fra 1951, “Den dag Jorden stod stille”. David Scarpa har udarbejdet manuskriptet til projektet, der påbegyndte de første optagelser i denne måned.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Bohemian 16 år siden

Jeg har en ubeskrivelig lyst til skinke lige nu!
Free in serenity.
Gravatar

#2 lasse78 16 år siden

Jeg har en ubeskrivelig lyst til Jennifer Conelly nu.
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#3 loki 16 år siden

Det må være toppen af ironi, at Fox står bag en film med budskabet om at leve i fredelig sameksistens... meeeen mon ikke de kan kringle/omskrive/tilpasse filmen så det passer bedre med deres mentalitet.
www.peakoil.dk

Skriv ny kommentar: