Den danske instruktør Michael Madsen er til Sundance Film Festival for at promovere sin nye film “The Visit”, der handler om en invasion fra rummet. Ikke så mærkeligt. Det er en dokumentar. Ret mærkeligt.
Se også: Filmz-toppen: Her er årets bedste dokumentarfilm
For hvordan kan man lave en dokumentarfilm om noget, der aldrig er sket? De fleste forbinder dokumentargenren med noget, der er sket i virkeligheden, men sådan har Michael Madsen det ikke:
”Jeg har et mellemværende med virkeligheden. Jeg prøver på at interessere mig for, hvad virkeligheden egentlig er. Derfor interesserer jeg mig også for mulige virkeligheder. At lave en film om en begivenhed, der ikke har fundet sted, er et konceptuelt greb. En måde at skabe et scenarie på.”
Michael Madsen har dog et bud på, hvad der ville ske, hvis hans film skulle blive til virkelighed en dag:
”Hvis det skulle ske, tror jeg, at det vil være den største begivenhed i menneskehedens historie. Vi vil ikke længere være centrum i universet. Det vil sætte spørgsmålstegn ved alt.”
“The Visit” havde verdenspremiere på Sundance Film Festival søndag den 25. januar. Den har dansk premiere senere på året.
#1 Lawman 9 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Han har gjort noget lignende tidligere med Into Eternity, hvor han undersøger, hvad der sker med atomaffald, der skal bruge 1. mio. år på at henfalde - tankevækkende, filosofisk film.
#3 arnem 9 år siden
En mockumentary er en fiktiv film med en form taget fra dokumentaren. Det har ikke noget at gøre med om det er en spoof, en horror, eller en science-fiction.
This is Spinal Tap er en mockumentary, såvel som Drop Dead Gorgeous, såvel som The Office. Det har noget med formsproget at gøre.
The Visit lyder som en film der falder lige durk ind i mockumentary genren.
#4 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Det er jeg helt med på, men oftest er mockumentaryen blevet anvendt i en humoristisk form, hvor dokumentarens vanlige stilkoder bliver (mis)brugt. Filmhistorisk set har mockumentaryen mest beskæftiget sig med at gøre grin med dokumentarfilm og dens såkaldte krav på sandheden.
Jeg kan dog ikke genkende, at The Office (hvis vi taler om tv-serien?) skulle være en mockumentary. Så vil hele found footage-genren også være det?
Anyways, vi er jo enige om, hvad vi taler om :)
#5 arnem 9 år siden
The Office er en mockumentary. Det er ikke found footage. Fiktionen omkring The Office er, at der er et dokumentarhold på besøg i virksomheden. Det er jo absurd, men det er ikke desto mindre sådan det er.
#6 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Det er Michael Madsen selv, der kalder sin film for en dokumentar, så det gør vi også, indtil vi har haft mulighed for at se den.
#7 Lawman 9 år siden
Hvis denne nye film bruger dokumentarstilen til at vise og dokumentere en invasion fra rummet, som jo er noget der ikke sker virkeligt - jamen så er det jo en mockumentary, og ikke en dokumentar.
#8 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
#9 Lawman 9 år siden
#10 arnem 9 år siden