Der er længe blevet spekuleret i, hvem der skal have æren af at være Batmans nye ærkefjende i den næste Batman-film. Nu begynder brikkerne muligvis at falde på plads.

Skuespilleren Joseph Gordon-Levitt (“500 Days of Summer”) er efter sigende i forhandlinger med Christopher Nolan om at spille rollen som den geniale narcissist Edward Nygma, også kendt som Gækkeren. Det blev forleden bekræftet, at Jokeren ikke ville blive recastet i den tredje film.

Se også: Nolan slår fast: Jokeren vil ikke vende tilbage i “Batman 3″.

Gordon-Levitt er senere i næste måned biografaktuel i Nolans “Inception”, der har Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

”Chris syntes virkelig godt om Joseph [som skuespiller],” fortæller en kilde tæt på instruktøren. ”Der var først en joke mellem dem [på settet af ‘Inception’] om, at Joseph ønskede at medvirke i ‘Batman 3’, og emnet nåede nye højder i takt med, at optagelserne fortsatte.”

I den unavngivne tredje film vil publikum endnu engang følge Christian Bale i rollen som Bruce Wayne, mens også Michael Caine, Gary Oldman og Morgan Freeman forventes tilbage i deres roller.

Se også: ”Batman 3″ rammer biograferne i juli 2012.



Vis kommentarer (49)
Gravatar

#31 Holger_dk 14 år siden

Hm.. synes at han kunne være fed som The Riddler, er sikker på at han kan løfte rollen.
Gravatar

#32 filmz-ab 14 år siden

#29

Han har så vundet én oscar, og været nomineret tre gange, men det hører til fortiden. Han har så mange ligegyldige roller og præstationer, med samme look og samme skuespil, som om han "konkurrerede" med Nicholas Cage. Nej, han er heller ikke noget særligt i Shutter Island, blot rutineret præstation, som alle kunne udfylde. Det er for så vidt kun DiCaprio der står som vinder. Om Nolan kan få noget godt ud af ham påny, kunne man godt tro, men hvorfor i det hele taget satse på Kingsley, når andre er bedre for tiden?
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#33 MMB 14 år siden

#32

Ja, han har også vundet en oscar, men jeg vælger jo at fremhæve hans præstationer i 00'erne for at vise, at han stadig er en fremragende skuespiller.

Nu er der jo ikke noget facit på, om han gør det godt i Shutter Island eller ej, og heller ikke på om det kun er DiCaprio, der står som vinder. Det er i hvert fald direkte dumt at sige, at enhver kan fylde den rolle. Min mening er nemlig, at det er Kingsley og Sydow, der på trods af deres biroller gør det største indtryk i den film, selvom DiCaprio også gør det godt.

Du omtaler jo Ben Kingsley som en afdanket stjerne, som ingen gider have med i deres film, men det er jo ikke tilfældet. Som sagt blev han så sent som i 2004 nomineret til en oscar for bedste mandlige hovedrolle.

Og hvem er det, som du mener, der er bedre for tiden til lige præcis den rolle?
Gravatar

#34 filmz-ab 14 år siden

#33

Jeg udtrykker for så vidt også bare min mening om denne sag. Jeg taler ikke om nogen facitliste. Fremhæver DU netop ikke en facitliste, ved at henvise til mandens tidligere nomineringer? Dem stiller jeg i øvrigt ikke et spørgsmåls tegn ved, men det hænger mig efterhånden langt ud af halsen at se ham i dårlige film/præstationer, som jeg kan nævne dig flere eksempler på.

Jeg mener slet ikke Hugo Strange ville passe ind, og Kingsley vil bare spille, som han har spillet før i disse skurk-roller, så nej tak. Jeg kan umiddelbart ikke forestille mig noget godt her. Derfor er det helt rigtigt og overraskende, at Levitt er i forhandlinger, og ikke Depp f.eks. Der tages chancer, og det kan jeg lide.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#35 MMB 14 år siden

Ved at henvise til Kingsleys nomineringer understreger jeg, at jeg synes, han er en god skuespiller, og at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.

Nu siger jeg heller ikke, at Hugo Strange absolut skal med i den næste film, men hvis han skal, så synes jeg Kingsley er det klart mest oplagte bud.

Og jeg synes da også, det er fint, at der bliver taget chancer, så længe man gør det for filmens bedste, og ikke bare for at tage en chance.
Gravatar

#36 enfilmnørd 14 år siden

Har ikkke noget imod skuespilleren, men frygter lidt, at det bliver jokeren om igen. Forstået på den måde, at figurene minder meget om hinanden. Måske lidt for meget.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#37 filmz-ab 14 år siden

Foeller (35) skrev:
Ved at henvise til Kingsleys nomineringer understreger jeg, at jeg synes, han er en god skuespiller, og at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.


Det her siller jeg heller ikke spørgsmålstegn ved, han har jo præsteret godt førhen. Men han har også ifølge mig mange dårlige, især de senere år, så..


Foeller (35) skrev:
men hvis han skal, så synes jeg Kingsley er det klart mest oplagte bud.


det mest oplagte bud er jo ikke nødvendigvis det bedste, og når noget er oplagt, så tages der næppe de store chancer :-)

Foeller (35) skrev:
så længe man gør det for filmens bedste, og ikke bare for at tage en chance.


Det kan man jo så aldrig vide, hvad der er for filmens bedste, udover instruktørens egen opfattelse. De rigtige visionære afprøver grænser og fornyer sig - og nogle gange kan resultatet gå begge veje.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#38 MMB 14 år siden

a@babo (37) skrev:
Det her siller jeg heller ikke spørgsmålstegn ved, han har jo præsteret godt førhen. Men han har også ifølge mig mange dårlige, især de senere år, så..


Så bliver instruktøren jo nødt til at tage en chance med ham, ikke? ;)

a@babo (37) skrev:
et mest oplagte bud er jo ikke nødvendigvis det bedste, og når noget er oplagt, så tages der næppe de store chancer :-)


Nej, det er ikke nødvendigvis det bedste, men det mener jeg, det er her.

a@babo (37) skrev:
Det kan man jo så aldrig vide, hvad der er for filmens bedste, udover instruktørens egen opfattelse. De rigtige visionære afprøver grænser og fornyer sig - og nogle gange kan resultatet gå begge veje.


Nu er det måske lige at stramme den en anelse at sammenligne visionærer med valg af skuespillere i en film. Jeg er enig i, at det er en god ting at tage chancer, hvis man gør det, fordi man oprigtigt mener, at det er det, der er det bedste. Men jeg synes det lyder som om, at du gerne vil have alternative skuespillervalg kun for nytænkningens skyld, og ikke fordi det er den skuespiller, der nødvendigvis gør det bedst. For jeg vil sådan set skide på, om det er en kendt eller ukendt skuespiller, der er med i filmen, bare han/hun gør det godt. Og det mener jeg Kingsley ville kunne gøre som Hugo Strange.
Gravatar

#39 MOVIE1000 14 år siden

Gækkeren! det bliver spændende, håber skuespilleren laver sin egen version af Gækkeren og det slår sikkert ikke fejl, når Nolan står for det.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#40 filmz-ab 14 år siden

Foeller (38) skrev:
Nej, det er ikke nødvendigvis det bedste, men det mener jeg, det er her.


også fair nok - det mener jeg bare ikke. Hvis man endelig skulle tage et oplagt valg, så skulle man hyre Hoffman til at spille pingvin, netop fordi Hoffman pt. er i sit es, og det er Kingsley ikke. Men den mulighed er så også afvist. Rollen ville også udfordre Hoffman, og Kingsley har også prøvet skurk roller ofte før. Hoffman gjorde det selvfølgelig også i MI3, men var for lidt med, selvom han alligevel var fremragende.

Jeg vil da helst gerne blæses omkuld, når en alternativ skuespiller påtager sig en magisk rolle og dermed leverer varen, udover al forventninger. Som f.eks Ledger gjorde. Som f.eks Cruise gjorde i Mann's Collateral. Som f.eks Williams gjorde i Insomnia/One Our Photo. Kingsley har jo spillet skurk før, og han vil næppe tilføje noget nyt, selvom han nok godt kunne levere en god indsats, men tror næppe han vil sætte dybere spor bagefter.

Alternative skuespillere skal da også kunne spille og være talentfulde, ja. Jeg søger ikke ligefrem folk uden talent. Men jeg søger da lidt af de typer, som ikke nødvendigvis er for oplagte, som f.eks Depp er, som The Riddler. Derfor passer det mig fint hvis det bliver Levitt. Men dermed ikke sagt, at jeg f.eks ikke gider se en som Hoffman eller lign, men jeg vil gerne overraskes, og det blev jeg f.eks med Ledgers præstation..

You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?

Skriv ny kommentar: