En spillefilm om Jim Hensons klassiske 1980’er dukkeserie “Fragglerne” har været på tale siden 2009, og nu er der endelig nyt om projektet.

Se også: Oliver Stone skal instruere film om Edward Snowden og NSA

Skuespilleren Joseph Gordon-Levitt har indgået et samarbejde med produktionsselskaberne New Regency og Jim Henson Company om at sparke Fragglerne ind i det nye årtusinde. Det skriver Variety.

Detaljerne om filmen er endnu uvisse, men én ting er sikkert: Joseph Gordon-Levitt er kæmpe fan af den ikoniske dukkemager:

“De først tv-karakterer, jeg nogensinde elskede, var Jim Hensons dukker. Først med ‘Sesame Street’ og senere ‘Fragglerne’. Jim Hensons karakterer får dig til at grine og synge, men de besidder også dybere lag, er overraskende og intelligente,” siger han.

“Fragglerne” kørte på tv-skærmene fra 1983 til 1987 og er blandt Jim Hensons mest elskede kreationer.

Før Joseph Gordon-Levitt kan opleves i Fraggel-land, kan den unge skuespiller ses i Robert Zemeckis’ “Walk” og Oliver Stowens portrætfilm “Snowden”.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Jack Slater 9 år siden

Please ingen CGI, og jeg mener INGEN CGI :)
Gravatar

#2 MartinEH 9 år siden

Madam Skrald og Rejsende Onkel Mack... fantastisk :-) Men helt i tråd med #1, der skal dukker til også mht hunden Scratchet :-)
Gravatar

#3 cain 9 år siden

MartinEH (2) skrev:
Madam Skrald og Rejsende Onkel Mack... fantastisk :-) Men helt i tråd med #1, der skal dukker til også mht hunden Scratchet :-)


Mener du Sprocket?
Gravatar

#4 MikkelHJ 9 år siden

Super. Jeg har set frem til denne film, siden Filmz første gang tilbage i 2005 bragte nyheden om en mulig film om Fragglerne.

Såfremt Doc er med i filmen, skal folkene bag tage højde for, at I tv-serien var hans profession afhængig af i hvilket land, det blev sendt.

I Canada, USA, Tyskland & Danmark var han opfinder, i Storbritannien var han opsynsmand i et fyrtårn og i Frankrig var han kok.

I min optik afhænger meget af castingen til Onkel Rejsende Macs stemme, såfremt folkene bag den danske eftersynkronisering altså vælger at gå den oprindelige vej, hvilket jeg oprigtigt håber.

Esper Hagen, der spillede Onkel Rejsende Mac er desværre ikke længere iblandt os, men det burde da være muligt at få fat i resten af de originale stemmer. Så vidt jeg husker, er de som følger:

Steen Springborg - Gobo/Junior
Henrik Koefoed - Vembi
Troels II Munk - Bobo
Sonja Oppenhagen - Vips
Michelle Bjørn Andersen - Muggi
Holger Perfort - Doc/Kongen af Gorgerne (Juniors far)
Pia Rosenbaum - Madam Skrald/Dronningen af Gorgerne (Juniors mor)


Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#5 Geekalot 9 år siden

Ville ha været fedt, for 25 år siden.

Skriv ny kommentar: