Julian Mcmahon fra “Fantastic Four” og “Nip/Tuck” skal spille overfor Sandra Bullock i dramaet “Premonition”, der bliver den tyske instruktør Mennan Yapos Hollywood-debut.
Manuskriptet til filmen er skrevet af Bill Kelly og handler om en kvinde, der får en forudanelse om at hendes mand vil blive dræbt i en bilulykke og sætter sig for at forhindre det.
“Premonition” bliver financeret af Hyde Park og bliver distribueret af TriStar Pictures. Optagelserne begynder i januar i Louisiana.