Colin Trevorrow fik tilbudt “Guardians of the Galaxy” før James Gunn – men takkede nej.

Han blev verdenskendt i 2015 med “Jurassic World”. Men instruktør Colin Trevorrow kunne faktisk i stedet være blevet en del af MCU.

Før “Jurassic World” var Trevorrow nemlig til møde med Marvel Studios, der ville have instruktøren ombord på et nyt MCU-projekt:

”Jeg holdt møde om ‘Guardians of the Galaxy’ for længe siden… Jeg var ikke et tegneserie-barn. Det var ikke mig. Jeg var et barn af Star Wars, af Indiana Jones, af Spielberg – det var mig,” siger Trevorrow til Empire.

Derfor takkede instruktøren nej til Marvel, der i stedet tilbød jobbet til James Gunn.

Trevorrow fik dog efter succesen med “Jurassic World” et andet job hos Disney – nemlig hos Lucasfilm, der hyrede Colin Trevorrow til “Star Wars: Episode IX”.

Samarbejdsvanskeligheder med Lucasfilm-chef Kathleen Kennedy fik dog Trevorrow fyret. Nu arbejder han så i stedet på “Jurassic World 3”.

Tidligere på ugen frigav Colin Trevorrow “Jurassic World”-kortfilmen “Battle at Big Rock” – se den gratis lige her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: