Matt Reeves er angiveligt stærkt inspireret af “The Long Halloween” til “The Batman”.

Da Matt Reeves overtog “The Batman” fra Ben Affleck – og siden da udskiftede Affleck som Bruce Wayne med Robert Pattinson – så begyndte Reeves også forfra med et nyt manuskript.

Nu erfarer Kevin Smith og Marc Bernardin på podcasten FatMan Beyond, at Reeves er inspireret af en klassisk DC-tegneserie i sit arbejde.

Der er tale om Jeph Loebs 13-binds Batman-tegneserie fra 1996-1997 med titlen “The Long Halloween”.

Her følger vi Batman som ung, hvilket stemmer godt overens med Pattinson i rollen.

Gotham hærges af morderen Holiday, som slår en ny person ihjel hver måned.

Batman arbejder sammen med Harvey Dent og James Gordon for at fange morderen, samtidig med at gangsterkrigen raser imellem familierne Maroni og Falcone.

Scarecrow, Jokeren, Mad Hatter, Poison Ivy og Riddler medvirker alle i tegneserien.

Disse elementer stemmer godt overens med tidligere historier om plottet i “The Batman” – læs om det her.

“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: