Den amerikanske biografpremiere på Sonys “Resident Evil: Extinction” står for døren, og i den forbindelse er et hav af nye billeder fra filmen gået online. Russiske Filmz.ru har samlet et 16-siders stort galleri med billeder fra actionthrilleren, hvori de genmanipulerede zombier fra Capcoms populære computerspil tager deres tredje tur på det store lærred.
Blandt de nye billeder finder man f.eks. nye blodige glimt af filmens mange zombietrusler og det første kig på den grusomme Tyrant (spillet af Iain Glen).
I “Resident Evil: Extinction” har Alice (Milla Jovovich) søgt tilflugt i Nevadaørkenen, og sammen med en række andre overlevende søger hun hævn og håber at eliminere den dødelige virus, der truer med at gøre verdens befolkning til udøde. Heldigvis har Alice gennem Umbrallas eksperimenter fået nogle overnaturlige evner, der kommer hende til gode, da hun går op imod det store onde selskab.
“Resident Evil: Extinction” er instrueret af Russell Mulcahy efter et manuskript af Paul W. S. Anderson, der stod bag den første “Resident Evil”, og får premiere i danske biografer 5. oktober.
#1 thomasegebaek 17 år siden
#2 mandalorian 17 år siden
#3 thomas040 17 år siden
"not that I don't enjoy clicking.... it seems to be all I do..."
#4 filmz-Is 17 år siden