Det amerikanske remake af “Kærlighed ved første hik”, “The First Time”, har i USA fået en hård R-rating, hvilket betyder, at unge under 18 år kun må se filmen, hvis de er ledsaget af en voksen. Ifølge censurudvalget skyldes den hårde censur filmens ”groft seksuelle indhold og sprog.”

Udvalget ville have en række nøglescener skåret ud af filmen, hvilket produceren Regner Grasten nægtede. Som konsekvens vil filmen ikke få premiere i amerikanske biografer, og i stedet vil man satse på at få filmen ud på kabel-tv og dvd. Grasten giver via en pressemeddelelse udtryk for frustrationen over, at vold i amerikanske film er tilladt, men at man ikke må antyde sex:

”USA har et problem, der mindst er ligeså stort som deres CO2-udslip. De er totalt sexforskrækkede. Vold er accepteret, men at snakke om sex eller som i ‘The First Time’ vise to unge mennesker (pænt dækket til) med kondom i hånden er groft seksuelt indhold. Det er én af årsagerne til et forskruet samfund, hvor der bygges børnehaver i nærheden af skolerne til teenagermødre, og hvor skudmassakrer på skoler er dagligdag. Med andre ord – på film må du gerne se film, når du er under 18 år, hvor du blæser hovedet af en person, men du må slet ikke se lillebror købe kondomer… DET ER FOR FARLIGT,” skriver Grasten.

Herhjemme har den danske censur vurderet, at det er knap så farligt at se lillebror købe kondomer, og filmen, der har premiere 1. januar, er således Tilladt for alle.

Filmz interviewer i næste uge de to amerikanske hovedrolleindehavere, der spiller Anya og Victor. Hvis du har et forslag til, hvad vi skal spørge dem om, kan du skrive det i forummet ved at klikke på ‘Kommentarer’ herunder.



Vis kommentarer (42)
Gravatar

#21 filmz-Dan-LP 15 år siden

I kunne prøve at spørge dem om hvad de synes om, at man i USA skal være over 18 år for at må se den og i Danmark må alle se den.
Gravatar

#22 Outbound Sith 15 år siden

#21 Enig! Godt spørgsmål. :)

I øvrigt er det da Regner Grasten, der er DYBT naiv, hvis han ikke på forkånd har tjekket, om manuskriptet kunne ende i en R-rating. Han kan ikke ene mand få MPAA til at vende på en tallerken, så det siger da sig selv, at det giver en automatisk R-rating at flashe et kondom.

Du er til grin, Regner!
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#23 Notional 15 år siden

#22 Jeg tror du trænger til at se den film jeg linker til i #16. Det er DYBT naivt at tro man kan gætte sig frem til en rating, når der ikke er en ratingstandard overhoved, men bare en flok unavngivne diktatorer, der bestemmer ratingen udfra deres personlige holdninger og meninder. Den slags mennesker plejer som regel at tilhøre den republikanske højreside i USA.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#24 Kaversmed 15 år siden

#23 - Håber ikke det er forbudt at linke til den her, ellers må i gerne skyde mig. =/

"This Film Is Not Yet Rated"
http://www.documentary-log.com/d102-this-film-is-n...

#22 - Hvordan kan et stykke gummi til at putte på tissemanden være en automatisk R-rating? =D Kald mig bare naiv, men jeg havde sq heller ikke set en R-rating komme.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#25 Collateral 15 år siden

#23: Den dokumentar du henviser til, er det den hvor en del af filmen er nogle detektiver som jagter medlemmer af MPAA for at finde ud af deres identitet?
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#26 Notional 15 år siden

#25 Ja det er det. Deres identitet er jo hemmelig og det er et problem, når der ikke er et regelsæt for rating, men bare disse individers personlige holdninger, der ligger til grundlag for ratingen.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#27 Collateral 15 år siden

#26: Så har jeg set den på DR2 for nogen tid sid. Meget interessant pointe med hensyn til "American psycho"
En kvinde får en motorsav i hovedet - ingen problem, men en trekant - puuuuha. Også udpenslet er den scene heller ikke. Han stirrer jo meget af tiden på sig selv, hvis jeg da husker ret.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#28 MOVIE1000 15 år siden

#18 hvis du ser den (mener jeg) 10 min lange trailer til den, så er det 99 % taget ud fra Kærlighed ved første hik filmen. kliik på promo så starter den http://hiccupthemovie.com/
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#29 salatbar 15 år siden

USA er seksuelt forskrækkede og det er et kendt faktum. Måske burde Regner Grasten have forudset at de ville reagere på denne måde, så kunne han have taget højde for det da han indspillede filmen frem for efter den var færdigproduceret. Eventuelt have holdt et lille møde med MPAA på forhånd og fremlagt sine idéer. Det lugter lidt af dårlig planlægning.
Gravatar

#30 Kaversmed 15 år siden

#29 - Du trænger også til at se "This Film Is Not Yet Rated".. MPAA er ikke en instans man kan forberede sig synderligt meget på. Det er de mest random ratings de uddeler, idet der ikke er specifikke guide-lines til hvad en film må indeholde, og hvad den ikke må indeholde.

Se den her: http://www.documentary-log.com/d102-this-film-is-n...
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...

Skriv ny kommentar: