Det amerikanske remake af “Kærlighed ved første hik”, “The First Time”, har i USA fået en hård R-rating, hvilket betyder, at unge under 18 år kun må se filmen, hvis de er ledsaget af en voksen. Ifølge censurudvalget skyldes den hårde censur filmens ”groft seksuelle indhold og sprog.”

Udvalget ville have en række nøglescener skåret ud af filmen, hvilket produceren Regner Grasten nægtede. Som konsekvens vil filmen ikke få premiere i amerikanske biografer, og i stedet vil man satse på at få filmen ud på kabel-tv og dvd. Grasten giver via en pressemeddelelse udtryk for frustrationen over, at vold i amerikanske film er tilladt, men at man ikke må antyde sex:

”USA har et problem, der mindst er ligeså stort som deres CO2-udslip. De er totalt sexforskrækkede. Vold er accepteret, men at snakke om sex eller som i ‘The First Time’ vise to unge mennesker (pænt dækket til) med kondom i hånden er groft seksuelt indhold. Det er én af årsagerne til et forskruet samfund, hvor der bygges børnehaver i nærheden af skolerne til teenagermødre, og hvor skudmassakrer på skoler er dagligdag. Med andre ord – på film må du gerne se film, når du er under 18 år, hvor du blæser hovedet af en person, men du må slet ikke se lillebror købe kondomer… DET ER FOR FARLIGT,” skriver Grasten.

Herhjemme har den danske censur vurderet, at det er knap så farligt at se lillebror købe kondomer, og filmen, der har premiere 1. januar, er således Tilladt for alle.

Filmz interviewer i næste uge de to amerikanske hovedrolleindehavere, der spiller Anya og Victor. Hvis du har et forslag til, hvad vi skal spørge dem om, kan du skrive det i forummet ved at klikke på ‘Kommentarer’ herunder.



Vis kommentarer (42)
Gravatar

#31 Outbound Sith 15 år siden

#23 Jeg har "This Film Is Not Yet Rated" på DVD og har set den op til flere gange. :)

Og selvom det virker som om rating-systemet er tilfældigt, så er der alligevel en altovervejende hovedregel:

Vold er OK. Sex er tabu.

Og et kondom falder i den sidste kategori.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#32 Kaversmed 15 år siden

#31 - Så langt, så godt ja, men selvom sex er tabu, så viser dokumentaren jo samtidig, at der skelnes mellem mange ting indenfor kategorien sex. Homoseksualitet vægter åbenbart højere end heteroeksualitet. =/

Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#33 wimmie 15 år siden

Heldige amerikanere...slipper for "Kærlighed ved første hik"-remake :/

Jeg ville ønske at vi havde haft det rating-system da filmen udkom herhjemme...

;p
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#34 mrghostface 15 år siden

#32 homoer er da osse nogle beskidte dyr som ikke burde have lov til at leve, og da slet ikke fremvises på film!

/sarcasm off

Synes generelt MPAA har nogle sære holdninger til hvad man må og ikke må vise børn og unge. Er glad for at det danske system er mere logisk opbygget!
Gravatar

#35 mr gaijin 15 år siden

#33 Good one :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#36 Nicki52 15 år siden

#33
Synes du ikke etteren var god? Jeg synes det var den bedste af filmene :)
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#37 MOVIE1000 15 år siden

#36 etteren er ikke go, men bedre end de andre
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#38 Lord Beef Jerky 15 år siden

Jeg er enig med MOVIE1000... jeg har dog kun set de 3 første:

Kærlighed Ved Første Hik - 3/6
Anja & Viktor - 1/6
Anja Efter Viktor - 1/6
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#39 wimmie 15 år siden

Har kun set 1'eren og 2'eren og nej, de siger mig ikke noget - men jeg er dog sikker på at 1'eren er den bedste af dem :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#40 Skeloboy 15 år siden

Hehe, ja, 1'eren er den bedste...2/6...har dog også kun set to'eren derudover...den kan få 1/6

Skriv ny kommentar: