Lars von Trier, Ole Bornedal, Thomas Vinterberg, Bille August og alle de andre store etablerede danske navne kan godt gå hjem – de danske biografgængere vil meget hellere have Frank Hvam og Casper Christensen!
I hvert fald har “Klovn: The Movie” netop rundet 810.000 solgte billetter, og dermed bider den nu Lone Scherfigs “Italiensk for begyndere” (871.000 solgte billetter i 2000) og Susanne Biers “Den eneste ene” (848.000 solgte billetter i 1999) gevaldigt i haserne som den største danske biografsucces i de sidste to årtier.
Se også: 50.000 Filmz-brugere har set Casper Christensens penis.
Faktisk er der kun 11 danske film, der har solgt flere billetter end “Klovn: The Movie” siden Danmarks Statistik begyndte at optegne antallet af billetter for 34 år siden. Udover fire “Olsen-banden”-film tæller de bl.a. film som “Krummerne”, “Midt om natten” og “Walter og Carlo – op på fars hat”.
Den bedst sælgende danske film er “Olsen-banden ser rødt” med over 1,2 mio. solgte billetter, hvilket “Klovn: The Movie” nok trods alt får svært ved at indhente.
Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution, udtaler dog i en pressemeddelelse, at “Klovn The Movie” har ligget som nr. 1 på film-hitlisten i over seks uger i træk, og han forventer, at den vil sælge over 850.000 billetter.
Se også: Casper Christensen pønser på “Klovn: The Movie 2″.
#11 Lethal Injection 13 år siden
Wow, way to generalize... >_>
#12 Djibyman 13 år siden
Det må man nok sige, nu vil jeg ikke udtale mig for meget om den da jeg ikke har set den og ej heller kommer til det, men 850.000 solgte billetter betyder stadig ikke at 850.000 kunne lide den, så vidt jeg husker solgte "Julefrokosten" også godt, men jeg tror vi har slået fast at det er en af de ringeste danske film lavet nogensinde, og det er inklusiv "Stjerner Uden Hjerner", men på trods af at jeg er lidt sart, og bare ikke ønsker at se Casper i diverse sex udskejelser så tror jeg dog ikke på at "Klovn" kan være dårligere ind før nævnte, det burde ikke kunne lade sig gøre.
#13 chandler75 13 år siden
"Julefrokosten" solgte under 200.000 billetter.
Det er selvfølgelig langt fra sikkert, at alle 810.000 kunne lide "Klovn: The Movie", men når en film ligger på 1. pladsen seks ugeri træk, er det som regel takket være positiv hype fra dem, der allerede har set filmen - og dermed tiltrækkes folk (bl.a. mine forældre), der ellers normalt sjældent går i biografen.
Det var det samme med "Avatar". Filmen bliver et "fænomen", og det kan selv de største markedsføringsbudgetter ikke købe for penge.
#14 Djibyman 13 år siden
Troede faktisk den solgte mere, men fair nok.
Og så behøver den egentlig ikke være længere, for der er ingen tvivl om at hypen omkring den har været enorm, min pointe var blot at jeg ikke tror på at alle bryder sig om den, da jeg har mødt adskillige folk der synes den stinker inklusiv fans af serien, men da jeg ikke selv har set hverken serie eller film kan jeg ikke svare på hvorfor.
Jeg forstår da personligt ikke hvorfor folk elsker at se Casper både sutte den af og få den i enden (bare noget jeg har hørt ikke noget jeg ved), det går over min personlige grænse (jeg er muligvis nok lidt sart)
Det er til gengæld vildt, jeg er sikker på at hvis min far kom i nærheden af Casper, så ville det ikke ende godt;-)
#15 duuk74 13 år siden