Lars von Trier, Ole Bornedal, Thomas Vinterberg, Bille August og alle de andre store etablerede danske navne kan godt gå hjem – de danske biografgængere vil meget hellere have Frank Hvam og Casper Christensen!

I hvert fald har “Klovn: The Movie” netop rundet 810.000 solgte billetter, og dermed bider den nu Lone Scherfigs “Italiensk for begyndere” (871.000 solgte billetter i 2000) og Susanne Biers “Den eneste ene” (848.000 solgte billetter i 1999) gevaldigt i haserne som den største danske biografsucces i de sidste to årtier.

Se også: 50.000 Filmz-brugere har set Casper Christensens penis.

Faktisk er der kun 11 danske film, der har solgt flere billetter end “Klovn: The Movie” siden Danmarks Statistik begyndte at optegne antallet af billetter for 34 år siden. Udover fire “Olsen-banden”-film tæller de bl.a. film som “Krummerne”, “Midt om natten” og “Walter og Carlo – op på fars hat”.

Den bedst sælgende danske film er “Olsen-banden ser rødt” med over 1,2 mio. solgte billetter, hvilket “Klovn: The Movie” nok trods alt får svært ved at indhente.

Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution, udtaler dog i en pressemeddelelse, at “Klovn The Movie” har ligget som nr. 1 på film-hitlisten i over seks uger i træk, og han forventer, at den vil sælge over 850.000 billetter.

Se også: Casper Christensen pønser på “Klovn: The Movie 2″.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 nOrDaL 13 år siden

Kan "Klovn: The Movie" blive den største danske film i de sidste to årtier?

JA!
Gravatar

#2 ZlatkoM 13 år siden

sørgeligt at sådan en lortefilm skal have den titel.
Gravatar

#3 FlushNorris 13 år siden

Fortjent \o/
Gravatar

#4 lost-viking 13 år siden

Det håber jeg fandme ikke! magen til gang lorte film skal man lede længe efter.. det var spild af mine ca 90 kroner.. det er nok noget nær den dårligste danske film jeg har set nogen sinde.. og det siger ikke så lidt.. så hvis den får den titel så er der sku noget galt med dagens danmark!
Gravatar

#5 Yggdrasil 13 år siden

En kæmpestor del af danmarks befolkning elsker åbenbart pinligheder. Jeg står over.
Gravatar

#6 mr gaijin 13 år siden

Figurene i "Klovn" er nogle af de mest ikoniske og genkendelige i nyere dansk tv- og filmkultur. På stående fod har jeg endda svært ved at komme i tanke om andre. Jungledyret Hugo måske. "Angora"-drengene havde nok også haft succes, hvis de havde lavet en film, da populariteten for cykelholdet var størst. Måske havde en "The Julekalender"-film også været en succes. Hvem er der ellers i de sidste 20 år?

Desuden har folkekomedier altid været populære i Danmark. Se bare "Olsenbanden" og alle Dirch Passer-filmene.

Det gælder faktisk ikke kun Danmark, men i de øvrige filmmarkeder ud over USA. Hollywood leverer store actionfilm med store effekter for alle. De lokale markeder leverer indie-dramaer, komedier tilpasset den lokale kultur og andre kulturspecifikke produkter.

Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#7 FlushNorris 13 år siden

#4
Siden du var i biffen at se den, hvad synes du så om serien? For umiddelbart vil jeg da ikke sige at de adskiller sig så meget fra hinanden kvalitetsmæssigt.
Gravatar

#8 Spanner 13 år siden

mr gaijin (6) skrev:
Figurene i "Klovn" er nogle af de mest ikoniske og genkendelige i nyere dansk tv- og filmkultur. På stående fod har jeg endda svært ved at komme i tanke om andre. Jungledyret Hugo måske. "Angora"-drengene havde nok også haft succes, hvis de havde lavet en film, da populariteten for cykelholdet var størst. Måske havde en "The Julekalender"-film også været en succes. Hvem er der ellers i de sidste 20 år?


Husk "Winnie og Karina", Polle filmen og "Slim, Slam og Slum"! Alle monsterhits!!
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#9 David Munch 13 år siden

Siger vidst meget om den danske befolkning.. :(
Gravatar

#10 duuk74 13 år siden

Fuldt fortjent. Kæft den var sjov!

Pænt nederen at film some Krummerne og Walter&Carlo ligger højere lol
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: