En “Dredd”-serie er som bekendt på vej. Tidligere har Sylvester Stallone og Karl Urban spillet rollen på film – så hvem skal være Dommeren i den kommende serie? Meget kunne tyde på, at Karl Urban vender tilbage i rollen.

Se også: ”Judge Dredd” fortsætter som serie i “Mega City One”

Det er titelrollen fra “Dredd”, Karl Urban selv, der nu afslører, at han er i indledende snakke med IM Global Television om rollen som Judge Dredd i “Mega City One”:

”Jeg snakker med dem om det. Jeg har fortalt dem, at hvis de skriver materialet og giver Dredd noget at gøre, en rolle at spille, så er jeg med. Jeg ville elske det,” siger Urban til TrekMovie.

“Mega City One” vil foregå i det 22. århundrede og handle om et hold af Judges, der skal være dommere og bødler i Mega City One.

Angiveligt er Netflix favoritter til at erhverve sig rettighederne til serien, imens Amazon og HBO også er med i opløbet.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Naggzu 7 år siden

Hugh Jackman, har gjort det godt som Wolverine, meeen som 6Pac siger, så ligner han altså ikke så meget tegneserie figuren, Dette skyldes some sådan ikke så meget hans skyld, han kan jo ikke gøre for at han er over 164cm i højden, men dette kunne instruktøren jo have gjort noget ved, det så vi i LOTR, og gjort ham mere dyrisk, og foroverbøjet. Vi har også set i Deadpool at man godt kan være tro mod kostumet, så det har ikke været HJ skyld. Men jeg kunne sagten se andre spille den rolle. RDJ har bestemt også gjort det godt, Men han virker lidt for gammel til rollen efterhånden.

Skulle jeg igen være flueknepper og sige noget skidt om Karl Urban som Dredd, måtte han gerne lige tabe sig lidt i ansigtet, så han så lidt mere mager ud. Men det er ikke noget som ikke kan ses igennem fingerne med.
Indrømmet at jeg måske er lidt for meget fanboy af filmen, det var bare så gennemført en actionfilm.

Skriv ny kommentar: