Sidste uge skabte den amerikansk singer-songwriter Katy Perry kontroverser, da hun skulle optræde i et afsnit af børneserien “Sesame Street” og synge en duet sammen med dukken Elmo – iført en kjole, der gav et fint udsyn til hendes kavalergang (det viste sig senere, at der vist blot var tale om en hudfarvet dragt).
Da et promo-klip fra udsendelsen dukkede op på nettet, røg mange forargede forældre – der absolut ikke ønskede, at deres små poder skulle få Perrys kavalergang i synet – op af stolene, hvilket resulterede i, at Perrys segment blev droppet af tv-kanalen, inden det blev sendt.
Perry har efterfølgende parodieret hele episoden i Saturday Night Live, og nu vil hun alligevel få mulighed for at vise kavalergangen blandt dukker, når hun gæster “The Simpsons” i et særligt juleafsnit, hvor alle de kendte figurer fra Springfield optræder som netop dukker.
Se billedet af Perry, The Simpsons og kavalergang i fuld størrelse.
Seriens producer Al Jean udtaler til EW.com: ”I kølvandet på Elmos frygtelige forræderi ønsker Simpsons-dukkerne at bekendtgøre, at de står skulder-til-skulder med Katy Perry.”
I afsnittet “The Fight Before Christmas”, der vises på Fox 5. december, vil Perry spille bartenderen Moes kæreste.
Det droppede “Sesame Street”-segment med Perry kan ses på YouTube.
Se også: Billeder af semi-nøgen Marge Simpson i Playboy.
#21 Åkepool 14 år siden
Det ved jeg godt det gør, hvilket irriterer mig, for George Michael, Martin Gore, Simon Kvamm og hvem har vi, er da lige så meget singer-songwriter, som dem man "normalt" kategoriserer som det.
Jeg aner heller ikke om hun har skrevet et eneste af sine numre, men satser da på at Chandler75 har orden i sagerne.