Billetportalen Kino.dk advarer nu imod svindlere, der lokker med biografbesøg med det hele for kun syv kroner.

De seneste par uger er en sms blevet sendt ud med følgende ordlyd:

”Nordisk BioKlub fejrer fødselsdag! Få derfor 2 biografbilletter + popcorn og sodavand for kun 7 kr til en valgfri biograf. Klik her.”

Men der er tale om et svindelnummer. Hverken Nordisk Film Biografer eller billetportalen Kino.dk er afsendere af den lokkende sms:

”Dette har intet med Kino.dk eller Nordisk Film Biografer at gøre og er et svindelnummer. Vi skal derfor på det kraftigste advare mod at gøre brug af dette tilbud,” lyder det fra Kino.dk.

Tidligere på året forsøgte svindlere at udnytte Den Store Biografdag i et lignende svindelnummer – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: