Hvis du elsker de gode, gamle Krumme-film og godt kunne tænke dig endnu en film til samlingen, så er der godt nyt på vej. Regner Grasten Film har nemlig offentliggjort, at der er en ny film på vej i serien. “Krummerne – Alt på spil”, som filmen hedder, vil dog ikke være en fortsættelse af de forrige film, men derimod et reboot med helt nye skuespillere.

Se den første plakat og det første billede fra filmen her.

I filmen er Krumme ked af, at han ikke har nogen cykel, da skolen skal køre løb mod naboskolen i en konkurrence på mountainbike. Mor er pædagog og bliver fyret, hvis hun ikke uddanner sig til leder. Far er lærer på Krummes skole og har problemer med alle de nye regler. Han vil helst bare undervise i sløjd, hvor han eksperimenterer med sine opfindelser, der tit forvolder en del skade. Fars drøm er at opfinde en transformator, der kan spare strøm.

I filmens hovedrolle vil Victor Stoltenberg, der spiller sønnen i “Arvingerne”, kunne ses. Henning Valin (“Lulu & Leon”) skal spille far, mens Lisbeth Wulff er Krummemor. Filmen bliver instrueret af Barbara Rothenborg, der udover at have instrueret den amerikanske udgave af “Kærlighed ved første hik”, “The First Time”, også havde rollen som Yrsa i de oprindelige Krumme-film. “Krummerne – Alt på spil”, der er produceret af Regner Grasten Film med støtte fra Det Danske Filminstitut og TV2, starter optagelserne til maj.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#21 gi-jones 10 år siden

elwood (20) skrev:
Det første Regner Grasten siger til en, når man ringer til ham.
Sjovt nok, så har jeg faktisk ringet til ham engang :) (Det var nu ikke det han sagde)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#22 a2g 10 år siden

Stop dig selv, Grasten....
Gravatar

#23 JesperW.Lindberg 10 år siden

HAHAHAHA! Så mangler Regner penge igen!!!! HAHAHAHA! JØSSES!
Gravatar

#24 Kruse 10 år siden

gi-jones (21) skrev:
Sjovt nok, så har jeg faktisk ringet til ham engang :) (Det var nu ikke det han sagde)


Pitchede du Brutal Incasso 2? :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#25 gi-jones 10 år siden

Kruse (24) skrev:
Pitchede du Brutal Incasso 2? :)
Den pitcher sig selv. Brutal Incasso - Megahard
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#26 Sweetiebellefan 10 år siden

Hvorfor?
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.

Skriv ny kommentar: