Sony-Marvels kommende ‘spider-verse’ får en kvindelig pendant til Spider-Man i “Silk”.
Det skulle have været “Silver & Black”, der blev anden del af Sony-Marvels kommende ‘spider-verse’.
“Venom” bliver første del af det nye Sony-Marvel-univers baseret på “Spider-Man”-karakterer – selv om Spider-Man aktuelt er udlånt til Marvel Studios, hvor han er en del af “Avengers”-holdet.
Efter “Venom” skulle 2019 have budt på en kvindebaseret ‘spider-verse’-film om Silver Sable og Black Cat, men den er droppet på ubestemt tid.
I stedet giver Sony-Marvel filmdebut til en anden ‘spider-verse’-kvinde – nemlig Silk, skriver The Wrap.
Det er den koreansk-amerikanske Cindy Moon, der fra tegneserierne kendes som superhelten Silk.
Hun blev bidt af den samme edderkop som Peter Parker, og hun fik tegneseriedebut i 2014 i “The Amazing Spider-Man #1”.
Vi har endnu ikke set Silk på film, men faktisk har MCU givet debut til Cindy Moon. Spillet af Tiffany Espensen medvirker hun i “Spider-Man: Homecoming” og kortvarigt i “Infinity War”.
Spørgsmålet er nu, om Tiffany Espensen fortsætter i rollen hos Sony-Marvel, eller om en anden skal spille karakteren i det nye ‘spider-verse’.
#1 spedisci 6 år siden
Verden har lige så lidt brug for en mandlig Ripley/Sarah Conner/Tomb Raider osv. som de har brug for en Super-Girl, Spider-Woman og kvindelige Ghostbusters.
#2 Johnny42 6 år siden
Nu kender jeg intet til karakteren, men når der står "den samme", er det så bogstaveligt talt om den samme edderkop, eller er det en edderkop, der tilhører samme art som den, der bed Peter Parker. Ja ja, hvorfor finde på en ny interessant origin story når man kan genbruge den man har.
#3 Morten Vejlgaard Just 6 år siden
"Mere moments after biting Parker, the spider bites another young student named Cindy Moon."
#4 Mejse 6 år siden
#5 The one is back 6 år siden