Natalie Portman afslører forberedelserne til sit Marvel-comeback i rollen som Jane Foster.
I en Instagram Story har Natalie Portman afsløret tre Marvel Comics, som hun skal læse som optakt til MCU-filmen “Thor: Love and Thunder”.
Der er tale om tre tegneserier skabt af makkerparret Jason Aaron og Russell Dauterman, som sammen står bag “The Mighty Thor”-serien, hvor Jane Foster overtager identiteten som Thor og bliver til The Goddess of Thunder.
Der er tale om titlerne “Mighty Thor Vol. 1: Thunder in Her Veins”, “Mighty Thor Vol. 2: Lords of Midgard” og “Mighty Thor Vol. 3: The Asgard/Shi’ar War”.
I tegneserierne er Jane Foster ramt af kræft, der langsomt dræber hende, hvilket forværres, når hun bruger Thors hammer, Mjölnir.
Portman takkede i hemmelighed ja til comeback-rollen for længe siden – læs om det her.
“Thor: Love and Thunder” får premiere d. 5. november i 2021.
#1 HighFlyer15 5 år siden
Bare det hele med at hun har kræft og at bruge Thor's kraft gør det endnu værre. Kunne godt skrives om til at hun faktisk får det bedre af det og det kunne derfor være en god grund til at Thor vælger at opgive sin kraft for at redde hendes liv, eller i det mindste forlænge det. Men instruktøren har allerede sagt at hun ikke kommer til at erstatte Thor så de fortsætter begge i Thor rollen? Wat? :| What's the point?