Mange Disney-fans vil nok nikke genkendende med et nostalgisk smil på læben, når talen falder på den populære tegnede tv-serie “Darkwing Duck”, og nu forlyder det at det komiske show om den maskerede and i løbet af 2006 vil finde vej på dvd.

Serien blændede op for første sæson tilbage i 1991, hvor publikum kunne stifte bekendtskab med en ny kappeklædt Disney-helt, der sammen med sin makker Max Motor ved nattetid patruljerede storbyens gader og bekæmpede en række superslyngler, samtidig med at han måtte forsøge at holde styr på sin uregerlige datter Gåselynn.

Darkwing Duck fik sin stemme fra Jim Cummings, der også lægger stemmer til mange andre kendte Disney-figurer. Serien fik i alt omkring 90 episoder.

Efter sigende skulle Disney planlægge at udsende alle seriens afsnit i en multi-disc udgivelse, som det blev planlagt med “Rip, rap og Rup på eventyr” og “Nøddepatruljen”, men endnu er intet offentliggjort fra Disneys side af.



Vis kommentarer (41)
Gravatar

#41 Slettet Bruger [1363090943] 18 år siden

Det har da altid heddet Disney-sjov, på trods af at så mange kalder det Disney-show.

Skriv ny kommentar: