Under pressemødet for Lars von Triers seneste film “Melancholia” ved Cannes filmfestival spillede Trier som altid op til pressen med en masse chokerende og forargende udtalelser, der blev leveret med et glimt i øjet.

Se også: Trailer til Lars Von Triers “Melancholia”.

Da Trier blev spurgt ud omkring sine tyske rødder, øjnede den kontroversielle instruktør muligheden for at lave lidt rav i den. Straks begyndte Trier at udtale sig omkring, hvordan han først troede, han var jøde, men så fandt ud af, at han egentlig var tysk og dermed nazist.

Imens både pressen og filmens stjerner gloede forbavset på Trier, fortsatte han sin sorte komik, hvor han udtalte, han ikke som sådan var imod jøder – ja da altså lige med undtagelse af dem fra Israel. Desuden var hans film jo sikkert noget værre møg, hvorfor hans næste projekt i stedet ville være en pornofilm på 3 – 4 timer med Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg.

I spørgsmålet om hvorvidt han gerne ville lave en film på et større skala, svarede Trier, at “The Final Solution” ville være et godt næste skridt, da nazister jo elsker at lave ting på et stort skala.

“Melancholia” i sig selv blev desuden modtaget med milde klapsalver under premieren for pressen, men fik ikke den vilde hujen, der ellers var lagt op til på forhånd.

Se også: Tre danske film indtager Cannes – deriblandt Trier og Refns seneste.



Vis kommentarer (52)
Gravatar

#31 Muldgraver 12 år siden

Antlion (28) skrev:
skabagtig PR-luder

Skabagtig, til dels. Men hvilke værdier sælger han ud af i forhold til at skabe furore? Luderne i denne sammenhæng må da være pressen?
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#32 Michael Andersen 12 år siden

Jeg synes hele episoden minder om "Klovn".

Lars Trier spiller figuren Lars von Trier som kommer galt af sted, hvorpå en forarget omverden udstiller sig selv. Livet er en komedie og Zentropa scorer kassen igen.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#33 Antlion 12 år siden

At Cannes bortviser og nægter ham guldpalmerne, bevidner som sagt om deres nærtagenhed, men "Melancholia" kommercialiseres velsagtens endnu bedre ved dette.

Triers neurotiske skikkelse har uden tvivl betydning for hans filmiske udtryk, men når han mener, at filmene ikke kan tale for sig selv, indtræder sørgeligheden. Han leder efter transcendens, men neurosen overskygger denne mulighed, hvorfor hans sælger ud af de "værdier" (sin neurotiske og kontroversielle skikkelse), Muldgraver efterspørger.

Jeg mener altså, at hans opførsel i medierne vidner om en desperat kunstner, hvis film hæmmes for transcendent udfoldelse pga. neurotiske forhold og selviscenesættelse af disse. Hvis han ikke iscenesatte sig selv på denne måde, men primært udviklede sig via sine film, kunne han måske finde den transcendens, han så ivrigt bestræber.
Gravatar

#34 Bruce 12 år siden

Collateral (30) skrev:
#29: Spørgsmålet var vel strengt taget også hvorfor han ikke tør BLOT at lave film.


De fleste ved jo, at han har psykiske problemer og denne seance var ikke planlagt. En situation opstår, hvor Trier er nervøs, famler efter ordene og han får et "cue" fra en journalist, som han kan bruge til at forarge med og slippe ud af pinen. Det er mere tragisk end det kan forarge. Men når det er sagt, så giver det forbandet god PR, især når reaktionerne er ligeså "over the top" som Triers udtalelser. Og så kører karrusellen ... igen. Sidste år tog han også al fokus og han sparer en formue på PR hver gange. Hvem er dummest? Narren eller hans følgesvend?

På den anden side sagde han noget om "indholdsløst lort" om Biers film, så der er jo også kraftigt formildende omstændigheder ;)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#35 Muldgraver 12 år siden

#33
Fair nok, jeg forstår bare ikke hvordan manden overhovedet har skabt transcendens. Jeg kunne godt lide Antichrist, samt de par andre af hans film jeg har set, har været ok eller spøjse nok (omend det er længe siden nu), men en film som Antichrist vil jeg på ingen måde benævne som fremkaldende transcendens, det har den simpelthen ikke "åndeligt" format til. For mig at se er det "bare" en flot film, som leger med den fantastiske genre.

Trier er for mig at se materialist, han laver produkter, men skaber ikke, peger ikke på noget udover sig selv som individ. Derfor forstår jeg ikke helt de værdier han skulle kunne sælge ud af. Som ateist eller nihilist har han jo ikke nogen ære eller noget ideal han skal leve op til. Derfor er jeg ret enig med hans fremgangsmåde kan opfattes/være som skabagtig. Nuvel, det er muligt jeg lægger nogle andre ting i "transcendens" :)
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#36 xero--- 12 år siden

#33
For mig tyder det ikke på at han havde filmens succes i tankerne mens konferencen stod på, han virker snarere temmelig afslappet ifht. folks mening om den ("its probably crap"). Jeg synes da det er fedt han tør sige tingene lige ud af posen og være ligeglad med hvad andre tænker og mener. Humor og selvironi er to meget gode egenskaber at besidde, og ja jeg mener han bruger det som forsvarsmekanisme men jeg tror nu mere det skyldes en form for sceneskræk. Derfor kan han sagtens være mentalt i balance. Men det virker som om det tynger ham at være på, og så hjælper det jo ikke at hans engelsk er så rustent. At han "sælger ud" af sin personlighed mener jeg derfor er en fejlfortolkning, og kan heller ikke se hvori det neurotiske skulle befinde sig.
Gravatar

#37 Highland Park 12 år siden

Thomsen (21) skrev:
Og på twitter klapper de engelske journalister (Peter Bradshaw m.fl.) efter sigende hinanden på ryggen for at have stillet de spørgsmål, der satte Trier igang på pressekonferencen.
Ja, det er sgu forkasteligt, men heldigvis er de ikke alle sådan:
http://twitter.com/#!/JasonCritic skrev:
even more depressing than his film Melancholia is fact that Lars von Trier now forced to apologise for his Nazi remarks in #cannes

Good on Lars von trier for making people say, hey, lighten up about Hitler. Let's all love Mel Gibson, too. Such great artists grace #cannes


Michael Andersen (32) skrev:
Jeg synes hele episoden minder om "Klovn".

Lars Trier spiller figuren Lars von Trier som kommer galt af sted, hvorpå en forarget omverden udstiller sig selv. Livet er en komedie og Zentropa scorer kassen igen.
Dog med den undtagelse at flere lande nu ønsker at annullere købsaftalen.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#38 Fellaheen 12 år siden

Antlion (33) skrev:
At Cannes bortviser og nægter ham guldpalmerne, bevidner som sagt om deres nærtagenhed, men "Melancholia" kommercialiseres velsagtens endnu bedre ved dette.

Triers neurotiske skikkelse har uden tvivl betydning for hans filmiske udtryk, men når han mener, at filmene ikke kan tale for sig selv, indtræder sørgeligheden. Han leder efter transcendens, men neurosen overskygger denne mulighed, hvorfor hans sælger ud af de "værdier" (sin neurotiske og kontroversielle skikkelse), Muldgraver efterspørger.

Jeg mener altså, at hans opførsel i medierne vidner om en desperat kunstner, hvis film hæmmes for transcendent udfoldelse pga. neurotiske forhold og selviscenesættelse af disse. Hvis han ikke iscenesatte sig selv på denne måde, men primært udviklede sig via sine film, kunne han måske finde den transcendens, han så ivrigt bestræber


Må sige at jeg heller ikke synes han sælger ud. Ikke desto mindre er han rigtig nok en meget neurotisk karakter, både bogstaveligt og i hans film. Jeg synes problemet ligger i at hans film aldrig bliver "sanselige", ærlige eller dvælende, og at de derfor heller aldrig bliver i stand til at tilbyde den Tarkovskij-transcendens han efterstræber. Det er ligesom Bergman.. jeg har aldrig set Trier rigtig lykkes med en kontemplativ film, det er altid panik- og angstfilm. Antichrist er jo lidt en filmatisering af Skriget, ikke ligeså god som maleriet, men derhen af - han er bare ikke i stand til også at filmatisere The Dance of Life.

Det skal dog siges at han da har meget mere humor end Tarkovskij. Han er jo Kierkegaards ironiker og kan gå rundt og grine af tilværelsen og være lidt nazist og lidt jøde og sige absurde, pessimistiske ting på en måde som kun han er i stand til det - og det gør han f.eks. i Riget, der efter min mening er hans bedste værk. Så jeg elsker hans pressemøder, hans humor og er enig i næsten alt, hvad han siger, også det med Hitler. Han har f.eks. lige sagt at "Gud er en tosse" og så kan man jo ikke lave transendentale film. Men sjovt og rigtigt, det er det da.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#39 JannikAnd 12 år siden

KeyserSöze (38) skrev:
Antlion (33) skrev:
At Cannes bortviser og nægter ham guldpalmerne, bevidner som sagt om deres nærtagenhed, men "Melancholia" kommercialiseres velsagtens endnu bedre ved dette.

Triers neurotiske skikkelse har uden tvivl betydning for hans filmiske udtryk, men når han mener, at filmene ikke kan tale for sig selv, indtræder sørgeligheden. Han leder efter transcendens, men neurosen overskygger denne mulighed, hvorfor hans sælger ud af de "værdier" (sin neurotiske og kontroversielle skikkelse), Muldgraver efterspørger.

Jeg mener altså, at hans opførsel i medierne vidner om en desperat kunstner, hvis film hæmmes for transcendent udfoldelse pga. neurotiske forhold og selviscenesættelse af disse. Hvis han ikke iscenesatte sig selv på denne måde, men primært udviklede sig via sine film, kunne han måske finde den transcendens, han så ivrigt bestræber


Må sige at jeg heller ikke synes han sælger ud. Ikke desto mindre er han rigtig nok en meget neurotisk karakter, både bogstaveligt og i hans film. Jeg synes problemet ligger i at hans film aldrig bliver "sanselige", ærlige eller dvælende, og at de derfor heller aldrig bliver i stand til at tilbyde den Tarkovskij-transcendens han efterstræber. Det er ligesom Bergman.. jeg har aldrig set Trier rigtig lykkes med en kontemplativ film, det er altid panik- og angstfilm. Antichrist er jo lidt en filmatisering af Skriget, ikke ligeså god som maleriet, men derhen af - han er bare ikke i stand til også at filmatisere The Dance of Life.

Det skal dog siges at han da har meget mere humor end Tarkovskij. Han er jo Kierkegaards ironiker og kan gå rundt og grine af tilværelsen og være lidt nazist og lidt jøde og sige absurde, pessimistiske ting på en måde som kun han er i stand til det - og det gør han f.eks. i Riget, der efter min mening er hans bedste værk. Så jeg elsker hans pressemøder, hans humor og er enig i næsten alt, hvad han siger, også det med Hitler. Han har f.eks. lige sagt at "Gud er en tosse" og så kan man jo ikke lave transendentale film. Men sjovt og rigtigt, det er det da.


Jeg er enig hele vejen, og især din afsluttende, kække bemærkning er interessant. Trier er jo selvudnævnt Nietzche-fanboy, og Nietzche må om nogen siges at have undfanget trancendens. Jeg kan dog sjældent se denne fascination afspejlet i Triers værker. Hans beundring virker en anelse søgt og utilregnelig, som om han egentlig har misforstået Nietzche. Men Trier læser jo kun Nietzche, fordi han er for doven til at begive sig ud i Kant og Schopenhauer.
Gravatar

#40 Fellaheen 12 år siden

Schopenhauer <3

Ja, han har erkendt at Gud ikke eksisterer (på en måde som selv Nietzsche ville være stolt af), men har endnu ikke forstået at verden både findes som "vilje" og "forestilling" og at Gud findes i forestillingen. Og at kunst også er en del af "forestillingen" - men jeg tror han er for gammel nu og han er desuden god til at være nihilist.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino

Skriv ny kommentar: