Som tidligere rapporteret blev der under indspilningerne af Lars Von Triers “Manderlay”, der er andet kapitel i hans trilogi om Amerika, slagtet et æsel. Slagtningen blev foretaget efter aflivning af dyrelæge, men fik alligevel den amerikanske skuespiller John C. Reilly til at forlade optagelserne, der foregik i Trollhättan.
Vreden mod Von Triers æsel-slagtning stoppede dog ikke der. Trier har siden været under stort pres fra mere end 300 vrede danske dyreelskere, der ville have alle scener med det aflivede æsel skåret ud af filmen. Dette pres er angiveligt blevet for meget for Lars Von Trier, der nu har efterkommet kravet, og har fjernet de kontroversielle scener.
Lars von Trier siger at kødet fra æslet blev ”videregivet, så det kunne indgå i fødekæden, som æselkød nu gør det i vor del af verden”. Von Trier indrømmer dog, at aflivningen kan betegnes som meningsløs i forbindelse med filmoptagelserne.
“Manderlay” får dansk premiere 3. juni.
#41 filmz-Kaae 19 år siden
"You gotta tell 'em. Soylent Green is people!"
#42 filmz-bill lee 19 år siden
#43 filmz-mallumsk 19 år siden
#44 HelmerJ 19 år siden
#45 SteeN! 19 år siden
#46 dfms 19 år siden
#47 Kalle Ferm 19 år siden
#48 dolphinfriendly 19 år siden
Eksempel:
Det kunne evt. være en happening hvor du i tiden under Vietnam krigen, ville skabe opmærksomhed omkring krigens grumme ansigt. Dette kunne du gøre ved at fremstille et (i den tid) meget kendt og chockerende motiv - eksempelvis motivet med de nøgne børn der brændende og skrigende flygtede ned ad en vej efter en napalm bombning - ved selv at løbe skrigende ned gennem Strøget. Der ville dertil være en eller anden reaktion på din handling, alt efter hvor gennemtænkt projektet er fra din side, tendensen når du ville gøre det og sikkert også mange flere elementer.
Her ville så være en indirekte kollektiv konsensus, om motivets betydning. I så fald ville du ha' udtrykt dig - om end rabiat - i forbindelse med en almen bevidsthed og ha' spillet på tidens omstændigheder. Eller det ville i hvertfald ha' været din idé. Udtrykket kunne måske ramme Hr. og Fru Danmark når de samme aften så det i tossekassen. Reaktionen ville måske være afsky og afvisning, men i bedste fald ville de ræssonere over situationen og måske nå frem til den dybere forståelse af din løbetur - på et plan måske ændre deres holdning til krigen - som ellers ikke vedrører dem, "det ændrer jo ikke vores hverdag her i villa kvarteret" - og måske fik en holdning til hvad der egentlig foregår derude bag leguster busken.
Også selvom de i bund og grund ikke kan fordrage hippier og det der er ligger ude for normen :).
Jeg mener altså ikke kunst behøver at være politisk, men hvis det får modtageren af det pågældende indtryk - i ovenstående tilfælde Vietnam krigen - til at reflektere, er det kunst af højste kaliber.
Så jo, dit eksempel kunne faktisk godt bruges :).
Nu er ovenstående jo blot et tanke eksperiment. Jeg er godt klar over at du mente det langt mere firkantet og bogstaveligt.
Og i tilfælde af det var dig der fik en hjerneblødning og væltede ned ad gaden for at være en klovn, er det naturligvis ikke kunst.
Det er heller ikke kunst bare at skulle slagte et æsel, kun for at være Rasmus-modsat og skabe skandaler.
Det er netop IKKE von Triers agenda. Derfor har han også trukket scenen tilbage, da det ikke skulle være "æsel filmen" - der er en dybere idé bag filmen (hvad ved jeg ikke endnu).
Men hvis "Manderlay" er ligeså gennemført, gennemtænkt og genialt (og jeg kunne blive ved...) som "Dogville", er der efter min mening virkeligt vigtig filmkunst at se frem til.
Jeg tror du skal se udover dit personlige vendetta mod Lars von Trier som person, og prøve at se nogle af hans film fordomsfrit. Ikke alle hans film er gode, jeg bryder mig fx. ikke så meget om "Idioterne". Men en film som "Europa" synes jeg personligt er superfed visuelt og auditivt, samt forbandet original og mystisk fængslende. Den er meget anderledes end Dogme stilen.