Lena Dunham, der er bedst kendt som skaberen og hovedrolleindehaveren af “Girls”, kaster sig nu over et lidt mere børnevenligt projekt. På den netop overståede New Yorker Festival i New York, afslørede den 28-årige filmskaber, at hun planlægger at filmatisere den historiske børneroman “Catherine, Called Birdy”.
Se også: ”Girls”-bagkvinde hænger sig selv til tørre i nye memorier
Bogen, hvis handling udspiller sig i slutningen af det 13. århundredes England, er skrevet af Karen Cushman og omhandler den 12-årige pige Catherine, der får at vide af sin far, at hun skal giftes bort, når hun får sin første menstruation.
”Den er hyper realistisk og rigtig fin, og så er den fuld af incest og tæv, men det er stadig en børnebog. Den indeholder en virkelig interessant undersøgelse af, hvad det vil sige at vokse op, og de forventninger der er for teenagepiger. Forhåbentligt skal jeg instruere den. Jeg mangler bare at finde nogen, der vil finansiere en PG-13 film, der finder sted i middelalderen,” udtalte hun.
Sidst Lena Dunham instruerede en spillefilm var tilbage i 2010 med filmen “Tiny Furniture”, der vandt hovedprisen på den amerikanske festival South by Southwest.