Liam Neeson skal spille med i EuropaCorp og 20th Century Fox’ drama “Taken”, der er skrevet af Luc Besson og Robert Mark Kamen. Pierre Morel (“Banlieue 13 – The 13th District”) skal stå bag kameraet på projektet.

I filmen spiller Neeson en tidligere soldat, hvis datter bliver kidnappet af slaveejere under en rejse gennem Europa. Soldaten må derfor forsøge at finde hende, inden hun bliver sendt videre ud af landet.

Produktionen går i gang til februar i Paris, hvor størstedelen af filmen vil blive optaget.

Det var forventet, at Neeson først skulle medvirke i Steven Spielbergs “Lincoln”, men instruktøren har udskudt dette projekt for at få gang i “Indiana Jones IV”, hvorfor Neesons skema nu tillader ham at medvirke i denne produktion.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Alex 17 år siden

"Taken" lyder som et godt film-projekt, glæder mig!
Go for it Besson
Gravatar

#2 filmz-grev_michal 17 år siden

Besson og Neeson - min interesse er fanget :-)

Skriv ny kommentar: