Ifølge Deadline Hollywood Daily skulle der være rygter omkring en mulig sammenslutning af Summit Entertainment og Lionsgate.

En sammenslutning ville for alvor bringe de to mindre, men succesfulde filmselskaber op i de store drenges liga, hvor de begge langsomt har været på vej ind over de seneste par år. Lionsgate især med deres populære “Saw”-franchise og Summit med det overraskende hit “Twilight”.

Hvis der var nogle, der skulle slås sammen, ville det også give god mening, at det var netop disse to, da deres valg af film og franchises generelt er forskellige, så de ville kunne afbalancere hinanden fint. Hvor Lionsgate mere er gyser-, gore- og actionorienterede, så har Summit mest haft med mere mainstream og familievenlige produktioner at gøre.

Tilsyneladende skulle det være Lionsgate, som har tænkt sig at opkøbe Summit, og derfor er det ikke en direkte sammenslutning, men indtil videre vil ingen af de to sider udtale sig.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: