WaterTower Music har udgivet en fuld komposition fra soundtracket til Zack Snyders kommende superheltevision “Man of Steel”, der er komponeret af Hans Zimmer, som bl.a. er kendt for at have lavet musikken til Christopher Nolans populære Batman-trilogi.
Lyt til kompositionen ovre hos SoundCloud.com.
Resten af soundtracket vil være tilgængeligt 11. juni – blot tre dage før premieren på selve filmen – og vil kunne fås i både en standard- og deluxeudgave, hvoraf den sidstnævnte pakke vil inkludere seks ekstra numre fra Zimmer.
Mærk musikkens kraft, når “Man of Steel” rammer de danske biografer 14. juni med bl.a. Henry Cavill, Kevin Costner og Michael Shannon på rollelisten.
#11 Ispep 11 år siden
Jeg tænker lidt, at det da helt og holdent må komme an på fremstillingen af Superman, og knap så meget Superman i sig selv (som den uovervindelige), hvor rammerne er givet på forhånd - Superman såvel som Spider Man. Det andet er, at vi vel på forhånd også ved, at disse superhelte, i syvende og sidst, ER uovervindelige skabninger. Derfor er det vel op til selve portrættet og indholdet til at afgøre, om der reelt står noget på spil. Jeg medgiver gerne, at Superman kan fremstå lidt flødebolle agtig og lige rigeligt politisk korrekt, til min smag. Men jeg tror karakteren kan portrætteres spændende nok.
#12 BN 11 år siden
Sam Raimis Spider-Man-trilogi er for mig undtagelsen der bekræfter reglen (og "reglen" aka min smag er, at superheltefilm ikke er min kop te). Hvis ikke det var for den herlige, selvironiske humor og tone og den legesyge fortællestil, som gennemsyrer Raimis film, var jeg aldrig faldet for Spider-Man.
Superhelte med superkræfter er med andre ord ikke rigtigt noget for mig. Og Superman er jo superhelten over dem alle.
Så mit problem er ikke, at man godt ved, at Superman nok skal klare skærene tilsidst (for dette gælder jo også i tilfældet med Indiana Jones, James Bond, Luke Skywalker, Han Solo ... o.s.v.) Nej, mit problem er, at det er mere end vanskeligt for skurkene at fremstå som reelle trusler for ham eller at yde ham modstand af en sådan art, at man kan leve sig ind i, at han virkelig er i knibe.
Rettelse: MEGET flødebolle-agtig. Jeg har svært ved at forestille mig, at han i den kommende film ikke stadig er den altid høflige, galante, renskurede helt, hvis eneste nuance er, at han som Clark Kent foregiver at være lidt nørdet, distræt og genert.
Det tror jeg ikke. Men jeg tager da et kig alligevel, når filmen engang udkommer på dvd og blu-ray. Jeg betragter bestemt ikke de to første Superman-film med Christiopher Reeves som elendige. Nej, som følge af deres indhold er de blot middelmådige film med en vis underholdningsværdi. Jeg giver dem 6-7/10.
#13 Batsy 11 år siden
Nu er Zod, et "rumvæsen" som ham, og er ham langt overlegen, nu hvor skurken som er Zod spillet af Michael Shannon og har haft et dårligt forhold til supermands far, Spillet af Russel Crowe (2 grunde mere til at du burde se den ;). Zod er ham langt overlegen, hvertfald angående krigsføresel og så er Superman jo så godhjertet og ren, at han ikke vil skade folk kun hvis det er nødvendigt. Batman bruger det som et våben, og overvinder superman fordi Batman ved at superman er alt for svag, og har for meget sympati for sin modstander, også derfor folk holder af ham, fordi han er godhjertet, hjælpsom. Jeg er selv enig at de 2 første superman film er egentlig lidt halv kedelige og middelmådige, har lidt svært ved at tage superman seriøst når han går rundt i den forfærdelige dragt. Jeg kan godt tage det når jeg ser ham i tegnefilm, men i rigtige film, nææ nej Trekantede underbukser og Bat nippels NIKS.
http://spinoff.comicbookresources.com/wp-content/u... Meget bedre, og de har skåret de skide underbukser væk og hvertfald givet ham et mere "sejere" look, synes jeg.
#14 Ispep 11 år siden
Den manglende "reelle trussel" du taler om, tror jeg stadig skal findes i drejebogen. En instruktørs opgave er at få løst problemerne, således man fatter interesse for karakteren. Det gælder også Superman. Så jeg er ret åben omkring nogle muligheder. Og personligt tror jeg på vi kommer lidt tættere ind på Superman i denne ombæring. Men fair nok hvis det stadig ikke har din interesse. Jeg synes både Singer og Donner ramte ganske fint med deres versioner. Superhelte genren er mig ganske spas underholdning når de er vellykkede (der er også meget bras derude).
#15 BN 11 år siden
Nu har jeg jo som sagt set nr. 2 Superman-film med Reeves, og heri finder man skurken Zod, som altså genbruges i "Man of Steel". Zod & Co. skal nok yde Superman god modstand. Men det er lidt af et paradoks, at de virkelig farlige skurke skal hentes i det ydre rum. I Supermans dagligdag er der kun dødelige og let overvindelige mennesker omkring ham ... Lex Luthors bedste våben mod Superman, nemlig kryptonit, er OGSÅ hentet i det ydre rum.
Dette er - skal jeg lige understrege - sagt med udgangspunkt i de tre-fire Superman-film jeg har set og ud fra min muligvis begrænsede viden om tegneserie-forlæggets skurke-samling.
Det er jeg i princippet ganske enig med dig i.
De superhelte-film, jeg har i min private filmsamling, rangeret i prioritets-rækkefølge:
1) The Dark Knight Rises (10/10)
2) The Dark Knight (10/10)
3) Batman Begins (10/10)
4) Spider-Man 2 (10/10)
5) Spider-Man (10/10)
6) Spider-Man 3 (9/10)
7) X-Men 2 (8/10)
8) X-Men (8/10)
9) Hancock (7/10)
10) The Phantom (7/10)
#16 Ispep 11 år siden
Om skurkene eller den reelle trussel for Superman er fra det ydre rum eller ej er for så vidt underordnet for mit vedkommende. Det vigtigste er at en instruktør laver en film med noget på spil. Så kan filmen for min skyld handle om hvad og hvem som helst.
For en der ikke er så begejstret for superhelte genren, så giver du da så sandelig nogle høje ratings. Faktisk ligger du noget højere end mig, og jeg betragter mig som en der godt kan finde morskab i denne genre. Dejligt at se X-Men 2 få en solid bedømmelse. Genså den for nylig på BD, og den er aldeles fremragende eksekveret med god action og flot skildring af outsider mentalitet og de omkostninger ved dette. Den hører nok blandt favoritter indenfor genren.
#17 Patriarch 11 år siden
Du har set trailerne ikke? Jeg synes virkelig de sælger filmen godt. Superman siger ikke mig en skid heller, men jeg er godt nok spændt på filmen, som ser episk underholdende ud.
#18 BN 11 år siden
Ja, omend mest til Nolans Batman-trilogi og Raimis Spider-Man-film. Men med tanke på det enorme udbud af superhelte-film der findes, kan du jo nok se, at der for mit vedkommende kun er ganske få pletskud.
Jeg glemte i øvrigt disse to film af Burton:
Batman (1989) - 8/10
Batman Returns - 7/10
#19 BN 11 år siden
Jo, det gør de da. Og som sagt vil jeg også gerne se filmen; bare ikke i biografen.
#20 Batsy 11 år siden