DreamWorks Animation har nu annonceret, at studiet planlægger at producere en fortsættelse til deres computer-animerede komedie Madagascar, der nu har omsat for over en halv milliard dollars på verdensplan, hvormed den nu er studiets mest succesfulde 1’er nogensinde.

Ben Stiller og Chris Rock vender tilbage i deres roller i 2’eren, og flere forventes at gentage deres roller i fortsættelsen.

DreamWorks Animations leder Jeffrey Katzenberg udtaler ”På grund af den store box office succes, potentialet til at fortælle et nyt kapitel og karakterernes popularitet, er vi glade for at kunne annoncere at ‘Madagascar’ bliver vores anden franchise – sammen med ‘Shrek’. Vi vil udgive fortsættelsen i 2008.”

Udover fortsættelsen vil DreamWorks Animation lave en direct-to-video film med Madagascar pingvinerne, der skal komme i 2009. Firmaet har desuden produceret deres første minifilm, i stil med hvad vi kender fra Pixar. Den nye minifilm omhandler pingvinerne fra “Madagascar”, og vil kunne ses som forfilm til studiets efterårsudgivelse “Wallace & Gromit: The Curse of the Were-Rabbit”



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 NightHawk 19 år siden

Syntes 1'eren var meget morsom. Mange in-jokes og henvisninger til diverse film, som jo er standarden fra Dreamworks. Men jeg syntes at de på en eller anden måde formår at holde det indforståede ned på et niveau, så det ikke ender i lag-på-lag referencer ala "Schreck 2".

En hyggelig historie, med nogle af de sjoveste bi-figurer, jeg kan huske. Gangster-pingvinerne er genialt lavet, i et mix af de gamle krimi-serier "The Untouchebelts"/"Dragnet" og diverse James Cagney film samt en form for kung-fu cirkus. Scenen på nord-polen er humor på den stille, snigende griner facon.

Deruover er især Kongen på øen og hans medhjælper fantastisk sjove. Mage til selvglad jubel-idiot, (Dont touch my feet),kan jeg ikke huske at ha set i en tegnefilm/animationsfilm.

Madagascar får 5/6 af mig, den sidste stjerne mangler, fordi der i et par scener går lidt for meget hype i den!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#12 myggen 19 år siden

Jeg mindes ingen scene på Nordpolen? Men hvis det var der de endte, kan jeg godt forstå de blev skuffede.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#13 NightHawk 19 år siden

#12 - var det Syd-polen så? De ender sgu da et sted med masser af is!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."

Skriv ny kommentar: