Universal Pictures og DreamWorks Animations Shrek 5 får nu premiere onsdag den 23. december 2026 i stedet for den 1. juli næste år.

Samtidig meddelte studiet fredag, at Illuminations Minions 3 rykkes frem fra den 30. juni 2027 til Shrek 5‘s tidligere premieredato i juli 2026. Det skyldes, at Minions og Gru har domineret Independence Day-weekenden i længere tid, senest med Grusomme Mig 4, der sidste sommer åbnede med 230 millioner dollars globalt.

En anden ændring hos Universal er, at en unavngiven Illumination-eventfilm flyttes fra den 19. marts 2027 til onsdag den 30. juni 2027.

Shrek 5 er planlagt til at markere DreamWorks Animations 25-års jubilæum.

Som tidligere rapporteret vender Mike Myers, Eddie Murphy og Cameron Diaz tilbage som henholdsvis Shrek, Æsel og Fiona. Filmen instrueres af erfarne fra Shrek-franchisen, Walt Dohrn og Conrad Vernon.

Vernon var instruktør på Shrek 2, Madagascar 2 og lagde stemme til kagemanden (Gingy).



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: